Annonce
Udland

Iraks premierminister: Mosul er befriet fra Islamisk Stat

Knap en million er indtil videre flygtet fra Mosul siden 2014 - det er omkring halvdelen af den befolkning, der var i byen, før Islamisk Stat indtog den. Søndag har Iraks premierminister erklæret byen for befriet igen. Foto: /ritzau/AP/Felipe Dana

I 2014 indtog IS den irakiske storby Mosul. Efter over otte måneders intensive kampe er byen tilbageerobret.

Efter mere end otte måneders hårde kampe og tre års Islamisk Stat-styre har Iraks premierminister, Haider al-Abadi, udråbt sejr over den ekstremistiske gruppe i storbyen Mosul.

Det oplyser Abadis kontor i en pressemeddelelse.

Premierministeren "er ankommet til den befriede by Mosul og har ønsket de heroiske soldater og det irakiske folk tillykke med den store sejr", står der.

På billeder ses Abadi, der er klædt i sort, give hånd til irakiske soldater, som også på andre videoklip og billeder fejrer nyheden.

Lørdag forlød det, at der kun var "få meter tilbage", før hele Mosul var under de irakiske styrkers kontrol.

I Mosul, der ligger i ruiner, har der søndagen igennem steget store røgsøjler mod himlen, mens spredte skudsalver og eksplosioner har lydt.

Og kampene lader ikke til at være fuldstændigt ovre. Flere medier rapporterer fortsat om skud og luftangreb på det tidspunkt, hvor den irakiske premierministers kontor udsendte sin meddelelse.

Byen var Islamisk Stats sidste bastion i Irak. Den blev indtaget af den ekstremistiske gruppe i 2014.

Det var i Mosul, at Islamisk Stats kalifat, som strækte sig over landområder i Syrien og Irak, blev udråbt.

I oktober 2016 indledte irakiske styrker med international hjælp fra blandt andet USA og kurdiske peshmerga-krigere en offensiv for at vriste byen fri af jihadisternes kløer.

I januar var den østlige del tilbageerobret af Irak, og i februar blev kampen om den vestlige del indledt.

Det har varet længere end forventet. De irakiske styrker har blandt andet været udfordret af de små, kringlede og tæt befolkede gader i den gamle bydel i Mosul.

Men de sidste par dage har desperationen bredt sig blandt de pressede krigere.

Søndag middag var der meldinger om jihadister som forsøgte at flygte ved at kaste sig i floden Tigris, som deler Mosul i to.

Samtidig begyndte Islamisk Stat at sende kvindelige selvmordsbombere ud med de tusindvis af civile, som flygter fra byen.

Knap en million er indtil videre flygtet fra Mosul siden 2014 - det er omkring halvdelen af den befolkning, der var i byen, før Islamisk Stat indtog den.

Sejren over Mosul markerer dog ikke afslutningen på den trussel, som Islamisk Stat udgør.

Gruppen kontrollerer stadig landområder i Irak, og i Syrien sidder Islamisk Stat fortsat på byen Raqqa.

  • Iraq Mosul
    Knap en million er indtil videre flygtet fra Mosul siden 2014 - det er omkring halvdelen af den befolkning, der var i byen, før Islamisk Stat indtog den. Søndag har Iraks premierminister erklæret byen for befriet igen. Foto: /ritzau/AP/Felipe Dana
Annonce
Udland

Trump kendt skyldig: Ingen er hævet over loven

Udland

Trump-advokat: Se bort fra slibrige detaljer

Annonce
Annonce
Guldborgsund

Usikkerhed om omdiskuteret præstegård: Køber er sprunget fra

Guldborgsund

Lokale projekter får millioner fra fond: - Vi er meget glade og beærede

Madens Folkemøde

Kendt forfatter på lollandsk mad-mission

Madens Folkemøde

Ø-formand ”scoutede” på folkemøde

Vejret

Nu er sommeren her: Så varmt bliver det på LF

Lokal nyt

Glad formand: - Det er noget, jeg virkelig har kæmpet for i mange år

Maribo

Renoveringskapløb: Flere huse ramt af råd

Sport

Slagen NFC-spiller: - Det er en hård omgang

112

Bagagen lugtede mistænkeligt - og det var der en grund til

Indland

Danmark skal gøre kræftkampen kunstigt intelligent

Lokal nyt

Ny aftale sikrer over to milliarder kroner mere til sundhed

112

Brand i Næstved sender ikke længere røg ind over beboelsesområde

Sport

Nye tørre tæsk til chanceløse Nykøbing FC

Guldborgsund

Frank fra Kastaniegaarden til topmøde

Guldborgsund

Simon Hansen ser tabte forældre

Annonce
Annonce
Lolland

Kommunalt forslag betyder store udgifter for husejere

Guldborgsund

Nyt samarbejde? Kan ikke sige så meget konkret endnu

Guldborgsund

Holger Schou er pissehamrende stolt

Maribo

Karen Margrethe druknede i vandmasserne

Nordfalster

- Jeg bliver så harm over, at det bliver ødelagt for dem, der gør noget for andre

Sport

Efter tre nederlag i træk: - Vi tager til Roskilde for at få noget med hjem

Lolland

Skybrud kan ramme folkemøde: Vi har beredskabet klar