Canada beklager, at Iran får plads i kommission for kvinders rettigheder.
Iran er blevet stemt ind i den FN-kommission, som skal fremme kvinders rettigheder.
Ifølge den konservative amerikanske hjemmeside Foxnews.com forsøger FN at dysse nyheden ned om Irans plads i CSW (Commission for the Status of Women).
Den iranske avisen Teheran Times skriver, at Iran blev valgt ind i kommissionen onsdag i forrige uge, kun få dage efter, at iranerne havde opgivet forsøget på at få en plads i FN's Menneskerettighedsråd.
Valget af Iran til CSW bliver stærkt kritiseret af Canadas regering. Den canadiske udenrigsminister, Lawrence Cannon, har over for CNews beklaget, at Iran har fået plads i kvindepanelet.
/ritzau/NTB