Annonce
Udland

Iran: Syrien vil lade våbeninspektører komme til

Våbeninspektører fra FN vil få adgang til de områder i Syrien, der skal have været udsat for angreb med kemiske våben.

Det har Bashar al-Assads regering i Damaskus sagt til præstestyret i Teheran, rapporterer den iranske tv-station Press TV, som citerer Irans udenrigsminister, Mohammad Javad Zarif, for oplysningerne:

- Vi er i tæt kontakt med den syriske regering.

- Og de har forsikret os om, at de aldrig har brugt den slags umenneskelige våben og vil have et uindskrænket samarbejde med de FN-eksperter, der skal besøge de berørte områder, sagde Zarif lørdag over telefonen til sin italienske kollega, Emma Bonino.

Den syriske opposition beskylder Assad-styret for at have dræbt flere end 1000 civile ved et giftgasangreb i udkanten af Damaskus natten til onsdag. Styret beskylder til gengæld oprørere for at stå bag angrebet.

FN-inspektører under ledelse af svenskeren Åke Sellström har i en uge været i Damaskus for at undersøge, om der er brugt kemiske våben i den syriske borgerkrig. Holdet fik lørdag følgeskab af FN's ledende våbenekspert, vicegeneralsekretær Angela Kane.

Stats- og regeringschefer fra hele verden og FN's Sikkerhedsråd har opfordret Assad til at give inspektørerne lov til at besøge Ghouta, hvor onsdagens angreb fandt sted.

Læger uden Grænser (MSF) oplyste lørdag, at 355 af de indlagte efter angrebet blev erklæret døde som følge af nerveforgiftning. Organisationen slår fast, den ikke kan bekræfte en årsag til symptomerne eller sige, hvem der skulle være ansvarlig.

Informationerne kommer fra tre syriske hospitaler, som MSF støtter. Organisationen har ikke selv haft adgang til hospitalerne.

Iran er Syriens nærmeste allierede og støtter sammen med Rusland Assad-styrets påstande om, at det er oprørerne, som står bag angrebet.

- Det internationale samfund må komme med en alvorlig reaktion på, at terrorister i Syrien har anvendt kemiske våben, og fordømme denne manøvre, fastslår udenrigsminister Zarif ifølge Press TV.

Iran var selv offer for kemiske angreb i krigen med Irak fra 1980 til 1988.

/ritzau/Reuters

Annonce
Annonce
Annonce
112

Ung mand trampede på hund

112

Kørt på sygehuset efter trafikuheld

Guldborgsund

Blev fundet ved børnehave: Vild bæver er nu tilbage på Sydhavsøerne

Femern

Kæmpe tunnelelement indviet af kongen: Se dronevideo

Politik

Lokal S-formand stemte på andet parti: - Jeg er i politisk identitetskrise

112

Bøderegn: Næsten hver anden kørte for stærkt

Sundhed

Ingen andre gør det: Nu kan din idé ændre sygehusene

Royalt besøg

Se video: Her kommer kongen til Lolland

Vejret

Det seneste år er det vådeste i dansk vejrhistorie

Liveblog

Iført hjelm og vest indviede kongen tunnelelement

Indland

Sommervarmen er på vej: Så varmt bliver det

Rødby

Mest omfattende ændring i 60 år: Slut med lange køer

Lolland

Heidi slår dørene op til ny butik

112

Alvorligt færdselsuheld spærrede landevej

Guldborgsund

En af de helt tunge attraktioner kommer til Gedser

Annonce
Annonce
112

21-årig rasende efter afsløring: "Jeg slår jer ihjel"

Sport

Sådan! Lollandsk OL-håb vinder EM-guld

112

31-årig mand stikker læge på psykiatrisk afdeling med en kniv

Lolland

Kæmper for at få uddannelser til Nakskov

Sport

Mark O. Madsen lancerer kæmpe event: Vil  være størst i Europa

Fejø

Klimaaktivisterne tøver ikke længere: Vigtige retningslinjer

Indland

Borgere får sendt nye beredskabsråd som digital post