Annonce
Udland

Irans udskældte udenrigsminister træder tilbage

Den iranske udenrigsminister, Mohammad Javad Zarif, har trukket sig fra sit job. Billedet stammer fra en pressekonference i Teheran tidligere i februar. Foto: Atta Kenare/Ritzau Scanpix

Mohammad Javad Zarif, der var en af hovedmændene bag atomaftalen med Iran, har besluttet at forlade sit job.

Irans udskældte udenrigsminister, Mohammad Javad Zarif, træder sent mandag aften tilbage.

Det skriver han på Instagram.

- Jeg undskylder for alle de uløste ting i de senere år under min tid som udenrigsminister, skriver han.

- Jeg takker den iranske nation og dens embedsfolk.

Alireza Miryousefi, talsmand for udenrigsministeriet i Iran, bekræfter natten til tirsdag opsigelsen. Dog uden at kommentere hvorvidt den iranske præsident, Hassan Rouhani, accepterer den.

På sociale medier opfordrer flere provestlige politikere i Iran Rouhani til ikke at acceptere Zarifs opsigelse. De frygter, at Zarifs tilbagetræden vil styrke de konservative religiøse i landet.

Samtidig meddeler USA, at landet følger situationen i Iran omkring Zarifs tilbagetræden "tæt".

Mohammad Javad Zarif var en hovedmændene bag atomaftalen, som de fem stormagter i FN's Sikkerhedsråd samt Tyskland indgik med Iran i 2015.

Aftalen blev lavet for at forhindre, at Iran producerer atomvåben. Til gengæld blev de sanktioner, som var rettet mod landet, ophævet.

Den nuværende amerikanske præsident, Donald Trump, var utilfreds med, at aftalen, som hans forgænger, Barack Obama, underskrev, ikke omhandler Irans ballistiske missilprogram, landets atomaktiviteter på den anden side af 2025 eller dets rolle i konflikterne i Yemen og Syrien.

Det fik ham til i maj sidste år at trække USA ud af aftalen og indføre nye økonomiske sanktioner mod Iran.

Efter USA's udtræden kom Zarif under hårdt pres fra konservative religiøse ledere i Iran. Flere gik så langt som at true Zarif på livet.

59-årige Mohammad Javad Zarif flyttede til USA som 17-årig. I flere år studerede han i San Francisco og Denver. Senere tjente han som diplomat i FN og som Irans ambassadør i USA, før han flyttede tilbage til hjemlandet.

I 2013 blev han udnævnt som udenrigsminister i Iran, efter at Hassan Rouhani vandt præsidentvalget med løfte om at åbne Iran op for resten af verden.

  • FILES-IRAN-POLITICS-ZARIF
    Den iranske udenrigsminister, Mohammad Javad Zarif, har trukket sig fra sit job. Billedet stammer fra en pressekonference i Teheran tidligere i februar. Foto: Atta Kenare/Ritzau Scanpix
Annonce
Udland

Hamas accepterer FN-resolution om våbenhvile i Gaza

Annonce
Annonce
Guldborgsund

Formand går af: "Det sandede til i selvfedme og uforsonlighed"

Lokal nyt

Verdensstjerne kommer til Lolland

Sport

NFC smidt på sommerferie med våd klud i ansigtet

112

Uheld på Sydmotorvejen: Person kørt på sygehuset

Indland

Borgere får sendt nye beredskabsråd som digital post

Guldborgsund

Kæmpe fest på Torvet blev et tilløbsstykke: Se alle billederne

Fejø

Klimaaktivisterne tøver ikke længere: Vigtige retningslinjer

112

Fandt benzindunk: Natlig brand er formentlig påsat

Sport

Øv! Lokalt OL-håb misser EM-guld

Sport

Vil spolere oprykningsfesten i Esbjerg

Lokal nyt

Forsvarsminister: Danskerne skal kunne klare sig selv i tre dage i krisesituation

Lolland

Stor cykelfest i byen: Lukker flere veje lørdag

Sport

Tyskland med storsejr i EM-åbning

Lokal nyt

Undrer sig: Beslutning truffet på dårligt belyst grundlag

Vejret

Åh nej: Masser af regn på vej - frygter skybrud på Sydhavsøerne

Indland

Tiltalt for Meng-drab skrev brutale noveller om bortførsler

Annonce
Annonce
Lolland-Falster

Økonomisk håndsrækning: Millioner på vej til Lolland og Guldborgsund

Nykøbing

Påvirket mand kørte cyklist ned: Politiet søger vidner

Guldborgsund

"Han var nødt til at tage hjem fra arbejde, fordi han blev så rørt"

112

Brand i ovn hev brandmændene ud af sengen

Lolland

Har vakt opsigt mange steder: Nu advarer de mod at lukke det

Lokal nyt

Langt fremme på landsplan: Så ofte flyver lægehelikopteren til Sydhavsøerne

Politik

Bøllebank til de andre borgmestre! Sikrede sig Folkemøde-hattrick