Annonce
Udland

Iranske vælgere står i lange køer for at sætte deres kryds

Lang kø ved et valgsted i den iranske hovedstad Teheran. Foto: /ritzau/AP/Vahid Salemi

Vælgertilstrømningen i Iran er så stor, at valgstederne holder fire timer længere åbent.

Der er lange køer ved valgstederne i Iran, hvor befolkningen fredag skal vælge, om den siddende præsident, Hassan Rouhani, fortsat skal have lov at lede lande.

Hans hårdeste modstander er den rabiate religiøse leder Ebrahim Raisi.

Vælgertilstrømningen er så stor, at Irans indenrigsminister ifølge iransk stats-tv oplyser, at valgstederne holder åbent fire timer længere end planlagt.

I stedet for at lukke klokken 18 lokal tid er valgstederne åbne for de iranske vælgere helt frem til klokken 22. Det er klokken 19.30 dansk tid.

- Alle skal stemme ved dette vigtige valg. Landets skæbne bestemmes af folket, siger den øverste leder, ayatollah Ali Khamenei, som har afgivet sin stemme i hovedstaden Teheran i landet med 80 millioner indbyggere.

Rouhani opfattes af omverdenen som en pragmatiker. Han var i stand til at indgå en aftale med USA og det internationale samfund om det iranske atomprogram.

Han har anklaget sine religiøse, konservative modstandere for at krænke menneskerettighederne, at misbruge deres religiøse autoritet til at sikre sig magt og for at gå revolutionsgardens ærinde i økonomiske sager.

Modstanderen Ebrahim Raisi siger, at Iran ikke har brug for økonomisk hjælp udefra. Han lover at genskabe værdierne fra den islamiske revolution i 1979.

En af fredagens vælgere er 42-årige Yousef Ghaemi, som er statsansat. Hans stemme skal gå til Rouhani, fortæller han til Reuters.

- Jeg kan godt lide hans afspændingspolitik med resten af verden. Jeg ved, at han ikke er en reformist, men hvem bekymrer sig om det. Det er vigtigt, at han ikke er Raisi, siger han.

Mehran Fardoust, som ejer en butik i den hellige by Mashhad, som er Raisis hjemby, sætter sin stemme på Rouhanis religiøse modstander.

- Jeg har allerede stemt på Raisi, fordi han er tilhænger af Khamenei. Han vil ikke konfrontere lederen (Khamenei, red.), hvis han bliver valgt. Han vil beskytte vores islamiske identitet, siger Mehran Fardoust.

En anden prominent konservativ præsidentkandidat, Teherans borgmester, Mohammad Bager Qalibaf, trak sig ud af opgøret mandag. Det har styrket Raisis chancer for at vinde præsidentvalget.

  • Iran Election
    Lang kø ved et valgsted i den iranske hovedstad Teheran. Foto: /ritzau/AP/Vahid Salemi
Annonce
Udland

Mistænkt bag attentat på premierminister er anholdt

Annonce
Annonce
Guldborgsund

Kendt bageri skifter navn: Det skal det hedde

Guldborgsund

Sidste skoledag løb løbsk: Bar røv til politiet

Lokal nyt

Efter lønfusk for millioner: Bemærkelsesværdig ændring møder kritik

Indland

Jagtulykke koster 53-årig mand livet

Guldborgsund

Heftig debat om nyt rådhus: - I skulle skamme jer!

Sport

Sendte pædagogerne op i det røde felt: Nu har han fået 3-årig kontrakt

112

Dølle-kørsel blev dyr: Det måtte hun slet ikke

Lolland

Lokale museer er lettede over ny reform: Mister ikke tilskud

Indland

Sort røg: Brand hos Novo Nordisk kan ses på 30 kms afstand

Vejret

Weekenden bliver varm men slutter for en landsdel med byger

112

Anklager vil have betjent straffet for udrykning med 200 km/t

Indland

Ni ud af ti danskere modtog sireneadvarsel på mobilen

Nakskov

- Det er helt vildt: Væltede ind med henvendelser på 12 timer

Udland

Kendt tryllekunstner beskyldes for seksuelle overgreb

Erhverv

Scandlines sætter passagerrekord - men resultatet falder

Annonce
Annonce
Lolland

Nedslående melding fra kommunen: Værre end nogensinde før

112

Tysker på afveje: Cyklede på Farøbroen

Indland

Hvert andet barn er på sociale medier før de er fyldt ti år

Sport

Mulle i ekstase efter mirakelsejr: - Afskriv aldrig NFH

Guldborgsund

- Jeg har aldrig oplevet noget lignende - den største overraskelse nogensinde

Udland

Mistænkt bag attentat på premierminister er anholdt

Guldborgsund

Millionoverskud i krokodille-land