Annonce
Udland

Islamister tager skyld for kirkebomber

Fem kraftige eksplosioner udført af islamistisk sekt har rystet kirker i det afrikanske land Nigeria.

Den islamistiske sekt Boko Haram i den afrikanske stat Nigeria har påtaget sig skylden for en række eksplosioner juledag, heriblandt et angreb på en katolsk kirke med mindst 25 omkomne.

Boko Harams talsmand, Abu Qaqa, tager ansvaret for bombesprængningerne i en udtalelse, som er sendt til journalistforbundet i Maiduguri, der er hovedby i gruppens højborg.

I løbet af søndag gennemførtes fem sprængninger forskellige steder i Nigeria. Senest har to bombeeksplosioner fundet sted i den nordligt beliggende by Damaturu.

Tidligere juledag blev mindst 25 mennesker dræbt ved et bombeangreb på den katolske Skt. Theresa-kirke i Madalla-området i udkanten af hovedstaden Abuja, oplyser katastrofemyndighederne.

Kort efter eksplosionen i nærheden af hovedstaden rystede endnu en bombe en kirke i Nigeria. Eksplosionen fandt sted i den centralt beliggende by Jos, oplyser beboere i området.

- Der har været en eksplosion i byens Rikkos-område tæt på en kirke, hvor troende deltog i julemessen. Det står ikke klart, om kirken har været mål for angrebet, siger beboeren David Pam.

Katastrofedirektoratet sagde tidligere, at man ikke havde tilstrækkeligt med ambulancer til at evakuere de sårede og omkomne fra Skt. Theresa-kirken.

Der var masser af mennesker inde i kirken, da eksplosionen indtraf, men Shuaib kan ikke sige hvor mange.

Det har taget nogle timer, inden den islamistiske sekt Boko Haram, der i den seneste tid har stået bag en stribe bombesprængninger og skyderier, har påtaget sig ansvaret for de koordinerede kirkeangreb.

Gruppen har senest taget skylden for selvmordsbomben i august mod FN's hovedkvarter i Abuja, hvor mindst 24 mennesker blev dræbt.

De angreb, som Boko Haram har fået skylden for, og som har medført en massiv militæraktion i den nordvestlige del af landet i de seneste dage, har kostet op mod 100 mennesker, oplyser myndighederne og menneskerettighedsgrupper.

Det antal er steget betragteligt 1. juledag.

/ritzau/AFP

Annonce
Udland

Trump kendt skyldig: Ingen er hævet over loven

Udland

Trump-advokat: Se bort fra slibrige detaljer

Annonce
Annonce
Guldborgsund

Får kæmpebeløb til særlig have: - Jeg troede dårligt mine egne øjne

Lolland

3.900 besøgte Whitsun: Nu er regnskabet gjort op

Lokal nyt

Glæder sig over flere penge til vanskeligt stillede kommuner

Indland

Færre strande får blåt flag - ny ordning vinder indpas

Guldborgsund

Usikkerhed om omdiskuteret præstegård: Køber er sprunget fra

Madens Folkemøde

Kendt forfatter på lollandsk mad-mission

Guldborgsund

Lokale projekter får millioner fra fond: - Vi er meget glade og beærede

Lokal nyt

Glad formand: - Det er noget, jeg virkelig har kæmpet for i mange år

Madens Folkemøde

Ø-formand ”scoutede” på folkemøde

Indland

Danmark skal gøre kræftkampen kunstigt intelligent

Lokal nyt

Ny aftale sikrer over to milliarder kroner mere til sundhed

112

Brand i Næstved sender ikke længere røg ind over beboelsesområde

Vejret

Nu er sommeren her: Så varmt bliver det på LF

Sport

Slagen NFC-spiller: - Det er en hård omgang

Guldborgsund

Frank fra Kastaniegaarden til topmøde

Annonce
Annonce
Maribo

Renoveringskapløb: Flere huse ramt af råd

112

Bagagen lugtede mistænkeligt - og det var der en grund til

Guldborgsund

Simon Hansen ser tabte forældre

Guldborgsund

Nyt samarbejde? Kan ikke sige så meget konkret endnu

Sport

Nye tørre tæsk til chanceløse Nykøbing FC

Maribo

Karen Margrethe druknede i vandmasserne

Sport

Efter tre nederlag i træk: - Vi tager til Roskilde for at få noget med hjem