Islands regering forsøger at undgå en folkeafstemning i kølvandet på præsidentens beslutning om at bremse en lov om tilbagebetaling af landets store bankgæld.
Island er kastet ud i en ny politisk og økonomisk krise, efter at landets præsident, Olafur Ragnar Grimsson, har afvist at underskrive en lov om tilbagebetaling af landets gæld til britiske og hollandske bankkunder.
Den lille ønation, som i forvejen kæmper hårdt for at komme på benene efter finanskrisen, ventes nu at skulle ud i en folkeafstemning om loven, og samtidig risikerer Island at blive sortlistet på det internationale finansmarked.
Grimssons beslutning kan også få følger for landets forhåbninger om et EU-medlemskab, og statsminister Johanna Sigurdardottir lægger da heller ikke skjul på sin utilfredshed med præsidentens indgriben.
- Præsidentens beslutning skaber usikkerhed om genrejsningen af den islandske økonomi. Men vi agter at opretholde alle vore forpligtelser over for andre lande, siger statsministeren.
Thorolfur Matthiasson, der er økonomiprofessor ved universitetet i Island, tror dog ikke på, at der kommer en folkeafstemning.
Han mener, at regeringen vil trække loven tilbage og forsøge at indgå en ny aftale med Storbritannien og Holland om tilbagebetaling af gælden efter det store bankkrak forrige år.
- Men det kan tidligst ske efter det forestående valg i Storbritannien til maj, lyder analysen fra Reykjavik.
Det internationale kreditvurderingsinstitut Fitch har allerede nedgraderet Islands langsigtede kreditværdighed og advarer nu direkte mod investeringer i landet.
- Præsidentens beslutning (...) indebærer et alvorligt tilbageslag i Islands forsøg på at genskabe normale finansielle relationer til resten af verden, lyder det fra Fitch-analytikeren Paul Rawkins.
/ritzau/