Annonce
Udland

Israel får grønt lys til historisk stort salg af forsvarssystem

Israels forsvarsminister, Yoav Gallant (t.v.), og premierminister Benjamin Netanyahu (t.h.) kan torsdag konstatere, at Israel er kommet tættere på et salg af et avanceret missilsystem til Tyskland. (Arkivfoto). Foto: Amir Cohen/Reuters
Israel sælger avanceret forsvarssystem til Tyskland i en aftale, der har en værdi på 24 milliarder kroner.

Israel er kommet et stort skridt nærmere på at kunne gennemføre landets største handelsaftale på forsvarsområdet nogensinde.

USA har torsdag givet Israel grønt lys til at gå videre med salget af missilforsvarssystemet Arrow-3 til Tyskland.

Det oplyser det israelske forsvarsministerium.

Artiklen fortsætter efter annoncen

USA har skullet give nikke ja til salget, fordi Arrow-projektet er udviklet i et samarbejde mellem missilorganisationer i USA og Israel.

Salget har en værdi på 3,5 milliarder dollar - cirka 24 milliarder kroner. Det vil ifølge det israelske forsvarsministerium gøre salget til den største aftale på forsvarsområdet, som landet nogensinde har indgået.

Næste skridt er, at Israel og Tyskland underskriver et papir, hvor de forpligter sig til at gennemføre aftalen. Det indebærer også, at Tyskland skal betale første luns på 600 millioner dollar af det samlede beløb.

Den endelige kontrakt vil være klar til at blive underskrevet i slutningen af 2023.

Israels forsvarsminister, Yoav Gallant, siger ifølge dpa, at der er tale om en stor beslutning, som vil bidrage positivt til Israels økonomi og militære opbygning.

Han kalder Arrow-3 for et "banebrydende system, som er det mest avancerede af sin slags i verden".

Israelske medier rapporterer, at underskrivelsen ventes at finde sted i november.

Tyskland har tidligere meddelt, at landets luftforsvar vil tage Arrow-3 i brug fra slutningen af 2025.

Udvalg for budget og forsvar i det tyske parlament godkendte købet i juni. Godkendelsen fra USA blev set som den sidste hurdle, der skulle overkommes for at gennemføre købet.

Pengene til købet kommer ifølge dpa fra en særlig fond på 100 milliarder euro - cirka 745 millioner kroner - der blev oprettet som reaktion på Ruslands krig mod Ukraine.

Missilsystemet bliver ifølge dpa anset som et blandt de absolut bedste og kan ramme mål i over 100 kilometers højde.

Det er designet til at kunne ramme ballistiske missiler uden for Jordens atmosfære, skriver Reuters.

/ritzau/Reuters

  • Israeli lawmakers gather at the Knesset plenum to vote on a bill that would limit some Supreme Court power, in Jerusalem
    Israels forsvarsminister, Yoav Gallant (t.v.), og premierminister Benjamin Netanyahu (t.h.) kan torsdag konstatere, at Israel er kommet tættere på et salg af et avanceret missilsystem til Tyskland. (Arkivfoto). Foto: Amir Cohen/Reuters
Annonce
Udland

Premierminister udsat for attentat: Stadig i alvorlig tilstand

Udland

Mistænkt bag attentat på premierminister er anholdt

Annonce
Annonce
Lolland

- Kommunen skubber ansvaret væk, og lægger det over på de frivillige

Guldborgsund

Undrer sig over helt nye detaljer i brev

Knuthenborg

I overskud i København: Nu får Knuthenborg glæde af dem

Udland

Premierminister udsat for attentat: Stadig i alvorlig tilstand

Falster

Vakte opsigt på Falster: Nu bekræfter de vildt fund

Sport

Keeper reddede Nykøbing FC kort før tid

Nykøbing

Stort galleri: Elevernes imponerende galla-ankomst

Musik

Nægter at have truet: Udsmidt deltager afviser alt

Boksning

18-årige Cecilie overbeviste

Lokal nyt

Advarer før pinsen: Tænk jer om

Guldborgsund

Kendt bageri skifter navn: Det skal det hedde

Lokal nyt

Efter lønfusk for millioner: Bemærkelsesværdig ændring møder kritik

Sport

Ljungquist med KO-sejr i eget stævne

Sport

Sendte pædagogerne op i det røde felt: Nu har han fået 3-årig kontrakt

Indland

Jagtulykke koster 53-årig mand livet

Annonce
Annonce
Guldborgsund

Øretæver i luften: Kærestestrid endte galt

Lolland

Lokale museer er lettede over ny reform: Mister ikke tilskud

Vejret

Weekenden bliver varm men slutter for en landsdel med byger

112

Anklager vil have betjent straffet for udrykning med 200 km/t

Lolland

Festivaltriumf på Lolland: Billetsalget boomer

Indland

Ni ud af ti danskere modtog sireneadvarsel på mobilen

Indland

Sort røg: Brand hos Novo Nordisk kan ses på 30 kms afstand