Annonce
Udland

Israels militær ødelægger Hizbollahs tunneler

Foto af soldat fra FNs observatørgruppe UNIFIL, der overvåger grænsen mellem Israel og Libanon. Den israelske hær begyndte torsdag at ødelægge et netværk af underjordiske Hizbollah-tunneler. Tunnelerne er blevet bygget af den shiamuslimske Hizbollah-milits i Libanon, og de går ind under Israels grænse. Foto: Mahmoud Zayyat/Ritzau Scanpix

Hæren siger, at den vil bruge forskellige metoder til at ødelægge tunneler, der kan anvendes af Hizbollah.

Den israelske hær begyndte torsdag at ødelægge et netværk af underjordiske Hizbollah-tunneler. Tunnelerne er blevet bygget af den shiamuslimske Hizbollah-milits i Libanon, og de går ind under Israels grænse.

Det oplyser Jonathan Conricus, militærets talsmand, torsdag.

- Operation Nordskjold er indledt. Den første fase er at finde og blotlægge tunnelerne. Indtil videre har hæren fundet fire tunneler, siger han.

Hæren siger, at den vil bruge forskellige metoder til enten at ødelægge tunnelerne eller til at forebygge, at de kan anvendes af "terrororganisationen Hizbollah".

- Der er blevet rundsendt varsling om, at tunnelerne ville blive ødelagt til de relevante lokale myndigheder, siger hæren og advarer mod, at nogen nærmer sig tunnelerne fra den libanesiske side af grænsen.

FNs fredsbevarende mission UNIFIL har indsat ekstra soldater og kommunikationsgrupper ved grænsen. UNIFIL bekræfter, at der findes fire tunneler, efter at missionen har inspiceret området.

Israels premierminister, Benjamin Netanyahu, sagde onsdag, at den shiamuslimske Hizbollah-milits i nabolandet Libanon har lukket våbenfabrikker.

Her ombyggede den islamistiske bevægelse missiler.

Lukningen af fabrikkerne, hvor missilerne blev gjort præcisionsstyrede, sker, efter at Israel i september afslørede de steder, hvor missilerne blev ombygget.

- Disse undergrundssteder nær Beiruts lufthavn, hvor missilerne blev ombygget, hvilket Israels militære efterretningstjeneste har afsløret, er blevet lukket, sagde den israelske regeringschef.

- Hizbollah forsøger at åbne fabrikker nye steder. Men vi har med nye indgreb forhindret dem i at udvikle præcisionsvåben, tilføjede han.

Israels militær sagde tidligere på måneden, at det planlagde angreb mod Hizbollah. Ifølge en talsmand for den israelske hær er målet med planlagte angreb at "afsløre og forhindre" angreb.

Sidst de to parter var i åben konflikt var i 2006. En månedlang krig ophørte først, da man igangsatte en skrøbelig våbenhvile.

I årene efter er Hizbollahs styrke vokset betragteligt. Særligt efter militsen har været i kamp i Syrien, hvor Hizbollah-styrker har kæmpet mod Islamisk Stat.

Israel anser dog Hizbollah, der støttes finansielt af arvefjenden Iran, som en stor trussel mod dets sikkerhed.

  • LEBANON-ISRAEL-BORDER-CONFLICT
    Foto af soldat fra FNs observatørgruppe UNIFIL, der overvåger grænsen mellem Israel og Libanon. Den israelske hær begyndte torsdag at ødelægge et netværk af underjordiske Hizbollah-tunneler. Tunnelerne er blevet bygget af den shiamuslimske Hizbollah-milits i Libanon, og de går ind under Israels grænse. Foto: Mahmoud Zayyat/Ritzau Scanpix
Annonce
Udland

Trump kendt skyldig: Ingen er hævet over loven

Udland

Trump-advokat: Se bort fra slibrige detaljer

Annonce
Annonce
Guldborgsund

Får kæmpebeløb til særlig have: - Jeg troede dårligt mine egne øjne

Lolland

3.900 besøgte Whitsun: Nu er regnskabet gjort op

Lokal nyt

Glæder sig over flere penge til vanskeligt stillede kommuner

Indland

Færre strande får blåt flag - ny ordning vinder indpas

Guldborgsund

Usikkerhed om omdiskuteret præstegård: Køber er sprunget fra

Madens Folkemøde

Kendt forfatter på lollandsk mad-mission

Guldborgsund

Lokale projekter får millioner fra fond: - Vi er meget glade og beærede

Lokal nyt

Glad formand: - Det er noget, jeg virkelig har kæmpet for i mange år

Madens Folkemøde

Ø-formand ”scoutede” på folkemøde

Indland

Danmark skal gøre kræftkampen kunstigt intelligent

Lokal nyt

Ny aftale sikrer over to milliarder kroner mere til sundhed

112

Brand i Næstved sender ikke længere røg ind over beboelsesområde

Vejret

Nu er sommeren her: Så varmt bliver det på LF

Sport

Slagen NFC-spiller: - Det er en hård omgang

Guldborgsund

Frank fra Kastaniegaarden til topmøde

Annonce
Annonce
Maribo

Renoveringskapløb: Flere huse ramt af råd

112

Bagagen lugtede mistænkeligt - og det var der en grund til

Guldborgsund

Simon Hansen ser tabte forældre

Guldborgsund

Nyt samarbejde? Kan ikke sige så meget konkret endnu

Sport

Nye tørre tæsk til chanceløse Nykøbing FC

Maribo

Karen Margrethe druknede i vandmasserne

Sport

Efter tre nederlag i træk: - Vi tager til Roskilde for at få noget med hjem