Annonce
Udland

Israels militær: Soldater skød ikke mod nødhjælpskonvoj

Palæstinensere hjælper sårede efter kaos i Gaza den 29. februar. Det israelske militær siger fredag, at en foreløbig undersøgelse af en episode, hvor der ifølge Hamas blev dræbt over 100 Gaza-indbyggere i forbindelse med uddeling af nødhjælp fra lastbiler, viser, at israelske soldater ikke skød mod konvojen. Foto: Reuters Tv/Reuters
Israels egne undersøgelser viser, at soldater skød mod mistænkelige personer, der udgjorde en trussel.

En foreløbig undersøgelse af en episode, hvor der ifølge Hamas blev dræbt over 100 Gaza-indbyggere i forbindelse med uddeling af nødhjælp fra lastbiler, viser, at israelske soldater ikke skød mod konvojen.

Det siger israelske militær fredag.

- Israelske soldater skød ikke mod nødhjælpskonvojen eller mod de mennesker, som samledes for at hente nødhjælp, hedder det i konklusionen fra militærets egen undersøgelse af forløbet.

Artiklen fortsætter efter annoncen

- Derimod skød soldaterne mod et antal mistænkelige personer, som nærmede sig militæret og udgjorde en trussel, hedder det.

Et FN-team, som tidligere har udredt forløbet har sagt, at "meget tydede på, at der skete en kraftig israelsk beskydning".

Den israelske undersøgelse beskriver et forløb, hvor omkring 12.000 Gaza-indbyggere omringede lastbilerne ved ankomsten for at plyndre dem. I forbindelse med plyndringen skal civile været trampet ihjel, mens andre blev dræbt, da de kom ind under lastbilerne og blev kørt over.

En række lande og organisationer har krævet forløbet grundigt undersøgt.

Palæstinensere har sagt, at israelske soldater pludselig åbnede ild mod tusindvis af mennesker ved konvojen, mens Israel siger, at de fleste mennesker blev dræbt under de kaotiske tumulter, der opstod ved konvojen.

Ud over de omkring 115 dræbte blev omkring 750 mennesker såret ifølge sundhedsmyndighederne i Gaza, der styres af Hamas.

Militæret erkender, at der "blev skudt mod et antal mistænkte, som nærmede sig de israelske styrker i nærheden og udgjorde en trussel mod dem."

Et FN-hold, som besøgte Al-Shifa-hospitalet i Gaza dagen efter konvojen havde været inde i i Gaza, siger, at de så "et stort antal mennesker med skudsår blandt de dusinvis af sårede palæstinensere".

Næsten 31.000 mennesker er blevet dræbt i Gaza siden 7. oktober, oplyser sundhedsmyndighederne i området, som styres af Hamas. Ifølge de seneste tal fra Gazas sundhedsdepartement fredag formiddag er antallet af dræbte under den israelske offensiv mindst 30.878, mens antallet af sårede er på 72.402.

78 er blevet dræbt inden for det seneste døgn.

/ritzau/AFP




  • FILE PHOTO: Palestinians with casualties following what Palestinian health officials said was Israeli fire on people waiting for aid, in Gaza City
    Palæstinensere hjælper sårede efter kaos i Gaza den 29. februar. Det israelske militær siger fredag, at en foreløbig undersøgelse af en episode, hvor der ifølge Hamas blev dræbt over 100 Gaza-indbyggere i forbindelse med uddeling af nødhjælp fra lastbiler, viser, at israelske soldater ikke skød mod konvojen. Foto: Reuters Tv/Reuters
Annonce
Udland

Brandmand mister livet i redningsaktion under sydtyske oversvømmelser

Udland

Trump kendt skyldig: Ingen er hævet over loven

Annonce
Annonce
112

Politiet efterlyser vidner til endnu en brand

112

Stoppet af politiet: Bilist uden kørekort ville gratis med færgen

112

Smadrede rude og blev kørt direkte i fængsel

Indland

Dansk myndighed afblæser gasforsyningskrise

112

Politiet tog bilen og sigtede kvinden for et hav af forhold

Lolland

Lolland er helt i toppen: Intet sted er den grønnere

112

Stukket i ryggen med kniv: Nu har han meldt sig selv

Sport

Niklas Landin stopper på landsholdet

Sport

Markant flere til håndbold: Tilskuerne strømmer ind i den nye hal

112

Familie på gåtur fandt knogle fra Emilie Meng

Vejret

Vink farvel til sommervejr: Nu kommer regnen og blæsten

Indland

Nu er får de ældre anonym samtalelinje

Lolland

Skimmelsvamp sender 180 væk: De er begejstrede over løsning

Politik

S-politiker med fortid på Falster trækker sig efter "Den sorte svane"

Indland

It-forsker opfordrer Ticketmaster-brugere til at skifte kode

Annonce
Annonce
Guldborgsund

Socialbevidst kok er ny forpagter på familiecamping

Madens Folkemøde

Hun er særdeles tilfreds: - Jeg kan slet ikke finde på noget dårligt at sige

Udland

Brandmand mister livet i redningsaktion under sydtyske oversvømmelser

Lokal nyt

Glæder sig over flere penge til vanskeligt stillede kommuner

Guldborgsund

Statsministeren på dobbelt-besøg på Falster

Indland

Færre strande får blåt flag - ny ordning vinder indpas

Madens Folkemøde

Kendt forfatter på lollandsk mad-mission