Annonce
Udland

Istanbul er den store pris ved søndagens lokalvalg i Tyrkiet

En kvinde afgiver sin stemme ved kommunalvalget i Istanbul. Her ventes et tæt opgør mellem præsident Recep Tayyip Erdogans kandidat og den siddende sekulære borgmester, Ekrem Imamoglu. Erdogan og Imamoglu er Tyrkiets mest markante politiske modstandere. Foto: Emrah Gurel/Ritzau Scanpix
Præsident Erdogan er opsat på, at hans parti genvinder "juvelen" Istanbul. Kan være vej til magten i Tyrkiet.

Millioner af tyrkere flokkes søndag ved valgstederne til lokalvalg.

Alles øjne er rettet mod Istanbul, landets største by, som præsident Recep Tayyip Erdogan er stærkt opsat på at genvinde, efter at hans parti sidst blev besejret her.

- Istanbul er juvelen, skatten og vort lands øjesten, sagde den 70-årige Erdogan under et valgmøde før lokalvalget.

Artiklen fortsætter efter annoncen

Erdogans vej til magten i Tyrkiet gik via hjembyen Istanbul. Det var her, han blev valgt til borgmester i 1994. I den spraglede millionby, der er en korsvej mellem Europa og Asien.

Hans konservative og religiøse politiske allierede sad på magten i byen, indtil Ekrem Imamoglu fra Det Republikanske Folkeparti fravristede Erdogans parti magten for fem år siden.

Erdogan har ledet Tyrkiet i langt over to årtier. Han har blikket fast rettet mod Istanbul og har ført en intens kampagne for at genvinde byen med sine 16 millioner indbyggere.

- Hvem som vinder Istanbul vinder Tyrkiet, skal præsidenten have sagt engang. Det minder valgeksperten Erman Bakirci fra Konda Research om.

Erdogan har denne gang udpeget sin miljøminister, Murat Kurum, som sin borgmesterkandidat.

De seneste målinger viser, at Imamoglu har en lille føring.

Men valgeksperter maner til forsigtighed. Meningsmålinger i Tyrkiet har ofte ligget langt fra det endelige resultat.

Hvor meget Istanbul betyder, fik alle at se ved lokalvalget i 2019. Her blev den 52-årige Imamoglu udråbt som vinder. Hvorefter myndighederne kort efter annullerede resultatet.

Det betød blot, at Imamoglu vandt omvalget med en endnu større margin. Ikke mindst fordi han nu tydeligt fremstod som den samlende figur for landets splittede opposition.

Politiske kommentatorer siger, at hvis Imamoglu søndag genvinder posten som borgmester, så vil han blive topudfordrer til posten som Tyrkiets præsident ved valget i 2028.

Der er 61 millioner stemmeberettigede ved søndagens lokalvalg. De skal udpege kommunale forsamlinger i landets 81 provinser.

Valgene sker på baggrund af en meget høj tyrkisk inflation på 67 procent. Det rammer mange borgere hårdt på pengepungen.

De sidste valgsteder lukker klokken 16.00 dansk tid. De første prognoser ventes senere søndag.

/ritzau/AFP

  • Turkey Local Elections
    En kvinde afgiver sin stemme ved kommunalvalget i Istanbul. Her ventes et tæt opgør mellem præsident Recep Tayyip Erdogans kandidat og den siddende sekulære borgmester, Ekrem Imamoglu. Erdogan og Imamoglu er Tyrkiets mest markante politiske modstandere. Foto: Emrah Gurel/Ritzau Scanpix
Annonce
Udland

Brandmand mister livet i redningsaktion under sydtyske oversvømmelser

Udland

Trump kendt skyldig: Ingen er hævet over loven

Annonce
Annonce
112

Politiet efterlyser vidner til endnu en brand

112

Stoppet af politiet: Bilist uden kørekort ville gratis med færgen

112

Smadrede rude og blev kørt direkte i fængsel

Indland

Dansk myndighed afblæser gasforsyningskrise

112

Politiet tog bilen og sigtede kvinden for et hav af forhold

Lolland

Lolland er helt i toppen: Intet sted er den grønnere

112

Stukket i ryggen med kniv: Nu har han meldt sig selv

Sport

Niklas Landin stopper på landsholdet

Sport

Markant flere til håndbold: Tilskuerne strømmer ind i den nye hal

112

Familie på gåtur fandt knogle fra Emilie Meng

Vejret

Vink farvel til sommervejr: Nu kommer regnen og blæsten

Indland

Nu er får de ældre anonym samtalelinje

Lolland

Skimmelsvamp sender 180 væk: De er begejstrede over løsning

Politik

S-politiker med fortid på Falster trækker sig efter "Den sorte svane"

Indland

It-forsker opfordrer Ticketmaster-brugere til at skifte kode

Annonce
Annonce
Guldborgsund

Socialbevidst kok er ny forpagter på familiecamping

Madens Folkemøde

Hun er særdeles tilfreds: - Jeg kan slet ikke finde på noget dårligt at sige

Udland

Brandmand mister livet i redningsaktion under sydtyske oversvømmelser

Lokal nyt

Glæder sig over flere penge til vanskeligt stillede kommuner

Guldborgsund

Statsministeren på dobbelt-besøg på Falster

Indland

Færre strande får blåt flag - ny ordning vinder indpas

Madens Folkemøde

Kendt forfatter på lollandsk mad-mission