Annonce
Udland

Joe Biden vil ophæve patentrettigheder på coronavacciner

Joe Biden var fredag på besøg på øen Nantucket i delstaten Massachusetts. Den amerikanske præsident mener, at patentrettigheder på covid-19-vacciner bør ophæves i kampen mod pandemien. Foto: Carolyn Kaster/Ritzau Scanpix

Den nye Omikron-variant tydeliggør, at vi er nødt til at droppe patentrettigheder på vacciner, mener Biden.

Patentrettigheder på vacciner mod coronavirus bør ophæves, således at flere lande kan producere vacciner.

Det mener USA's præsident, Joe Biden.

Han opfordrer således de lande, der i næste uge skulle have mødtes i Verdenshandelsorganisationen (WTO), til at droppe patentrettigheder på covid-19-vacciner, efter at en ny variant af virusset - Omikron-varianten - er blevet opdaget i Sydafrika.

- Nyheden om denne nye variant bør gøre det tydeligere end nogensinde før, at denne pandemi ikke vil stoppe, før vi har globale vaccinationer, udtaler Biden i en erklæring.

- Dagens nyhed understreger nok en gang vigtigheden af at ophæve patentrettighederne hurtigst muligt, tilføjer han.

Kort tid efter Joe Bidens opfordring blev næste uges møde i WTO udskudt netop som følge af bekymringer over den nye Omikron-variant.

Dermed kan der være udsigt til en endnu mere langsommelig og usikker proces i forhold til at give afkald på vaccinepatentrettighederne.

Flere sundhedseksperter kritiserer, at USA ikke har gjort nok for at sikre, at verdens fattigste har fået deres første stik med en coronavaccine. Særligt set i lyset af, at USA allerede er i gang med at give sin egen befolkning et tredje såkaldt boosterstik.

Tidligere fredag fortalte præsident Joe Bidens førende rådgiver på området, smitteekspert Anthony Fauci, at USA er i fuld gang med at indsamle data om den nye covid-19-variant.

Det kan dog tage forskere flere uger at forstå Omikron-variantens mutationer.

Sundhedsmyndigheder forsøger blandt andet at finde ud af, om den nye variant er mere smitsom end andre varianter, og om de nuværende vacciner beskytter mod den.

Den nye Omikron-variant blev først opdaget i Sydafrika og er desuden fundet i Israel og Botswana samt Belgien som det hidtil eneste EU-land.

Fredag meddelte Verdenssundhedsorganisationen (WHO), at Omikron-varianten giver grund til bekymring.

  • Biden
    Joe Biden var fredag på besøg på øen Nantucket i delstaten Massachusetts. Den amerikanske præsident mener, at patentrettigheder på covid-19-vacciner bør ophæves i kampen mod pandemien. Foto: Carolyn Kaster/Ritzau Scanpix
Annonce
Annonce
Annonce
112

Voldsom røg fra brand ved motorvejen

Sport

Gerts vanvittige projekt: - Jeg var helt ristet og forvirret

112

Politiet brugte deres næse: Og så blev tre anholdt

Lokal nyt

Et skoleeksempel på social darwinisme

112

Vold i Nakskov: Blev slået flere gange i ansigtet

Guldborgsund

Konservative har fundet deres borgmesterkandidat

Nykøbing

Nedslående besked fra legendarisk værtshus

Lolland-Falster

Opdaget i supermarkedet: Butikstyv gik ud med mayonnaise under armen

Erhverv

Hvordan tjekker jeg, om min nye chef er ok?

Indland

Arbejdsuge på fire dage kan presse børnefamiliers hverdage

Politik

Regeringen sender kvart milliard til nødhjælp i Ukraine

Lolland

Skolekritik: Der er brug for økonomisk støtte

Lolland

Fejrede årsdagen: Men en ville ikke ned at kigge

Skole

Tesfaye: Folkeskoleaftale skal tage hånd om lav bestå-procent

Indland

Statsministeren venter flere russiske hybridangreb

Annonce
Annonce
Lolland

Vil af med sine apoteker: - Vi har ikke holdt ferie i 10 år

112

Helikopter måtte redde mand til havs

Lolland

Flest i landet: Så mange dumper dansk og matematik på Lolland

Guldborgsund

Hhx-elever til gallafest: Se de flotte ankomster

Nykøbing

Slap A' for en fest: - Det var én stor overraskelse

Guldborgsund

Gert gennemførte sit monster-projekt

Vejret

DMI: Mandag bliver våd, men så kommer forårssolen