Annonce
Udland

Jon Kyl afløser McCain i USA's senat

Jon Kyl bliver senator igen. Billedet er fra 2010, da han også var senator. Han forlod posten tre år senere. Foto: Jonathan Ernst. (arkiv)/Reuters

Arizonas guvernør har udpeget afløseren for den afdøde senator John McCain. Afløseren har selv været senator.

Arizonas guvernør, Doug Ducey, har udnævnt tidligere senator Jon Kyl til at afløse afdøde John McCain i Senatet i den amerikanske forbundshovedstad, Washington D.C.

Jon Kyl har selv været senator, men han trak sig tilbage i 2013.

- Der er ingen i Arizona, der er bedre forberedt til at repræsentere vor delstat i USA's senat end Jon Kyl, siger guvernøren i en erklæring.

- Han forstår, hvordan Senatet fungerer, og det vil få en umiddelbar og positiv påvirkning til gavn for alle i Arizona.

Cindy McCain, John McCains enke, lykønsker Jon Kyl på Twitter.

- Jon Kyl er en kær ven af John og jeg. Det er en stor hyldest til John, at han er klar til at vende tilbage til den offentlige tjeneste og hjælpe staten Arizona, skriver hun.

Kyl var medlem af Repræsentanternes Hus i fire perioder, inden han i 1994 blev valgt til Senatet.

Han trak sig så tilbage ved slutningen på sin tredje periode i 2013.

Han er 76 år og arbejder som lobbyist for et advokatfirma.

I øjeblikket er han med i den kreds, der hjælper Brett Kavanaugh under høringen i Senatets retsudvalg.

Kavanaugh er nomineret af præsident Donald Trump til dommer i højesteret, og sådan en dommer skal godkendes i Senatet.

Trump og McCain havde et meget køligt forhold til hinanden.

McCain, der døde i slutningen af august, havde frabedt sig Trumps deltagelse i begravelsen og ceremonierne i forbindelse med sin død.

Jeff Flake, den afgående senator i Arizona og en de største republikanske kritikere af Trump, hilser det velkommen, at Jon Kyl skal være senator.

- Hvilket glimrende valg. Der er ikke nogen, der er bedre kvalificeret, og Arizona er godt tjent med det, siger han.

  • FILE PHOTO: Kyl leads a news conference about his opposition to moving forward on a vote to ratify the START treaty during the current lame duck session at the U.S. Capitol in Washington
    Jon Kyl bliver senator igen. Billedet er fra 2010, da han også var senator. Han forlod posten tre år senere. Foto: Jonathan Ernst. (arkiv)/Reuters
Annonce
Udland

Trump kendt skyldig: Ingen er hævet over loven

Udland

Trump-advokat: Se bort fra slibrige detaljer

Annonce
Annonce
Guldborgsund

Får kæmpebeløb til særlig have: - Jeg troede dårligt mine egne øjne

Lolland

3.900 besøgte Whitsun: Nu er regnskabet gjort op

Lokal nyt

Glæder sig over flere penge til vanskeligt stillede kommuner

Indland

Færre strande får blåt flag - ny ordning vinder indpas

Guldborgsund

Usikkerhed om omdiskuteret præstegård: Køber er sprunget fra

Madens Folkemøde

Kendt forfatter på lollandsk mad-mission

Guldborgsund

Lokale projekter får millioner fra fond: - Vi er meget glade og beærede

Lokal nyt

Glad formand: - Det er noget, jeg virkelig har kæmpet for i mange år

Madens Folkemøde

Ø-formand ”scoutede” på folkemøde

Indland

Danmark skal gøre kræftkampen kunstigt intelligent

Lokal nyt

Ny aftale sikrer over to milliarder kroner mere til sundhed

112

Brand i Næstved sender ikke længere røg ind over beboelsesområde

Vejret

Nu er sommeren her: Så varmt bliver det på LF

Sport

Slagen NFC-spiller: - Det er en hård omgang

Guldborgsund

Frank fra Kastaniegaarden til topmøde

Annonce
Annonce
Maribo

Renoveringskapløb: Flere huse ramt af råd

112

Bagagen lugtede mistænkeligt - og det var der en grund til

Guldborgsund

Simon Hansen ser tabte forældre

Guldborgsund

Nyt samarbejde? Kan ikke sige så meget konkret endnu

Sport

Nye tørre tæsk til chanceløse Nykøbing FC

Maribo

Karen Margrethe druknede i vandmasserne

Sport

Efter tre nederlag i træk: - Vi tager til Roskilde for at få noget med hjem