Annonce
Udland

Jordans ambassadør er bortført i Libyen

Jordans ambassadør i Libyen, Fawas al-Itan, er tirsdag morgen blevet bortført af bevæbnede, ukendte gerningsmænd i to biler i det nordafrikanske land. Ved angrebet i Tripoli blev ambassadørens chauffør skudt og såret.

Chaufføren overlevede angrebet og bliver nu behandlet på et hospital, oplyser talsmand Said Laswad fra Libyens udenrigsministerium ifølge nyhedsbureauet Reuters.

Angrebet er det seneste i Libyen mod landets ledere og udenlandske diplomater, som er mål i det stadig mere lovløse nordafrikanske land tre år efter, at Nato-støttede oprørere styrtede den autokratiske leder, Muammar Gaddafi.

- Den jordanske ambassadør blev taget til fange i morges. Hans bil blev angrebet af en gruppe af hætteklædte mænd, der kørte i to civile biler, siger Said Laswad ifølge nyhedsbureauet AFP.

Den jordanske regering i Amman bekræfter bortførelsen.

- Jordans myndigheder har fået oplyst, at vort lands ambassadør i Libyen, Fawas al-Itan, er blevet bortført, siger det jordanske udenrigsministeriums talsmand Sabah Rafae og tilføjer, at sagen nu bliver efterforsket.

Bortførelsen finder sted to dage efter, at Libyens premierminister Abdullah al-Thani valgte at træde tilbage, fordi, som han sagde, han og hans familie havde været ofre for et forræderisk væbnet angreb dagen forinden.

I januar tog bevæbnede mænd fem egyptiske diplomater til fange i Tripoli og tilbageholdt dem i adskillige timer.

11. september 2012, 11 år efter terrorangrebet mod USA, blev det amerikanske konsulat i den urohærgede by Benghazi i det østlige Libyen angrebet. Den amerikanske ambassadør Chris Stevens og tre andre amerikanske statsborgere blev dræbt.

Det skete tre måneder efter, at en bilkolonne med den britiske ambassadør i Libyen, Dominic Asquith, blev ramt af en raketdrevet granat i Benghazi. Ved den episode blev to vagter såret.

/ritzau/AFP

Annonce
Udland

Trump kendt skyldig: Ingen er hævet over loven

Udland

Trump-advokat: Se bort fra slibrige detaljer

Annonce
Annonce
Lolland

3.900 besøgte Whitsun: Nu er regnskabet gjort op

Guldborgsund

Usikkerhed om omdiskuteret præstegård: Køber er sprunget fra

Madens Folkemøde

Kendt forfatter på lollandsk mad-mission

Indland

Færre strande får blåt flag - ny ordning vinder indpas

Guldborgsund

Lokale projekter får millioner fra fond: - Vi er meget glade og beærede

Lokal nyt

Glad formand: - Det er noget, jeg virkelig har kæmpet for i mange år

Vejret

Nu er sommeren her: Så varmt bliver det på LF

Sport

Slagen NFC-spiller: - Det er en hård omgang

112

Bagagen lugtede mistænkeligt - og det var der en grund til

Madens Folkemøde

Ø-formand ”scoutede” på folkemøde

Indland

Danmark skal gøre kræftkampen kunstigt intelligent

Lokal nyt

Ny aftale sikrer over to milliarder kroner mere til sundhed

Maribo

Renoveringskapløb: Flere huse ramt af råd

112

Brand i Næstved sender ikke længere røg ind over beboelsesområde

Guldborgsund

Frank fra Kastaniegaarden til topmøde

Annonce
Annonce
Sport

Nye tørre tæsk til chanceløse Nykøbing FC

Guldborgsund

Nyt samarbejde? Kan ikke sige så meget konkret endnu

Guldborgsund

Simon Hansen ser tabte forældre

Maribo

Karen Margrethe druknede i vandmasserne

Lolland

Kommunalt forslag betyder store udgifter for husejere

Sport

Efter tre nederlag i træk: - Vi tager til Roskilde for at få noget med hjem

Lolland

Skybrud kan ramme folkemøde: Vi har beredskabet klar