Annonce
Udland

Jordskælv og tsunami dræber mindst 48 i Indonesien

Folk er her samlet i nærheden af lig (under det blå dække) i forbindelse med et voldsomt jordskælv og en tsunami på øen Sulawesi i Indonesien. Foto: Ola Gondronk/Ritzau Scanpix

Et jordskælv målt til 7,5 og en tsunami har forårsaget død og ødelæggelse på den indonesiske ø Sulawesi.

Mindst 48 personer har mistet livet efter et voldsomt jordskælv og en efterfølgende tsunami i Indonesien.

Det oplyser landets katastrofeberedskab tidligt lørdag morgen dansk tid ifølge flere nyhedsbureauer. Dødstallet ventes at stige.

- Vi har endnu ikke fået fyldestgørende indberetninger, fordi kommunikationen er afbrudt. Mange lig er fundet langs kysten som følge af tsunamien, men antallet er stadig ukendt, siger Sutopo Purwo Nugroho, der er talsmand for beredskabet, ifølge Reuters.

Meldingen kommer få timer efter, at en hospitalsleder til indonesisk CNN oplyste, at 30 lig var bragt ind på Undata-hospitalet i Palu.

Kystbyen Palu ligger på øen Sulawesi. Området blev fredag ramt af to jordskælv og efterfølgende af en tsunami.

I første omgang blev øen ramt af et jordskælv målt til 6,1. Senere ramte et endnu kraftigere jordskælv, som blev målt til 7,5 og ramte i ti kilometers dybde. Det oplyser Den Amerikanske Geologiske Undersøgelse (USGS).

Det udløste angiveligt helt op mod tre meter høje tsunamibølger.

I mindst to byer er boliger skyllet væk af tsunamien, siger en unavngiven embedsperson til nyhedsbureauet AP.

Allerede fredag aften lokal tid sagde myndighederne, at deres umiddelbare undersøgelse tydede på, at der var omkomne, skriver nyhedsbureauet Reuters.

- Vi anbefaler folk at holde sig til sikre områder og holde sig fra skadede bygninger, lød det fredag i en erklæring fra myndighederne.

Også en fotograf fra nyhedsbureauet AFP, der er til stede i området, siger, at adskillige mennesker har mistet livet.

En lokal repræsentant for katastrofetjenesten sagde fredag ifølge nyhedsbureauet AP, at "mange huse er kollapset".

Jordskælvet på 7,5 er kraftigere end den serie jordskælv, der ramte Indonesien tilbage i juli og august. Dengang mistede mindst 550 mennesker livet i skælvene på ferieøen Lombok og naboøen Sumbawa.

Indonesien er meget plaget af jordskælv, da landet, der er fordelt over en række øer, ligger lige der, hvor tektoniske plader møder hinanden.

I 2004 udløste et stort jordskælv en voldsom tsunami, der hærgede i hele regionen. Det er estimeret, at tsunamien dengang kostede over 200.000 mennesker livet. Heriblandt 168.000 i Indonesien.

  • INDONESIA-QUAKE-TSUNAMI
    Folk er her samlet i nærheden af lig (under det blå dække) i forbindelse med et voldsomt jordskælv og en tsunami på øen Sulawesi i Indonesien. Foto: Ola Gondronk/Ritzau Scanpix
Annonce
Udland

Trump kendt skyldig: Ingen er hævet over loven

Udland

Trump-advokat: Se bort fra slibrige detaljer

Annonce
Annonce
Guldborgsund

Får kæmpebeløb til særlig have: - Jeg troede dårligt mine egne øjne

Lolland

3.900 besøgte Whitsun: Nu er regnskabet gjort op

Lokal nyt

Glæder sig over flere penge til vanskeligt stillede kommuner

Indland

Færre strande får blåt flag - ny ordning vinder indpas

Guldborgsund

Usikkerhed om omdiskuteret præstegård: Køber er sprunget fra

Madens Folkemøde

Kendt forfatter på lollandsk mad-mission

Guldborgsund

Lokale projekter får millioner fra fond: - Vi er meget glade og beærede

Lokal nyt

Glad formand: - Det er noget, jeg virkelig har kæmpet for i mange år

Madens Folkemøde

Ø-formand ”scoutede” på folkemøde

Indland

Danmark skal gøre kræftkampen kunstigt intelligent

Lokal nyt

Ny aftale sikrer over to milliarder kroner mere til sundhed

112

Brand i Næstved sender ikke længere røg ind over beboelsesområde

Vejret

Nu er sommeren her: Så varmt bliver det på LF

Sport

Slagen NFC-spiller: - Det er en hård omgang

Guldborgsund

Frank fra Kastaniegaarden til topmøde

Annonce
Annonce
Maribo

Renoveringskapløb: Flere huse ramt af råd

112

Bagagen lugtede mistænkeligt - og det var der en grund til

Guldborgsund

Simon Hansen ser tabte forældre

Guldborgsund

Nyt samarbejde? Kan ikke sige så meget konkret endnu

Sport

Nye tørre tæsk til chanceløse Nykøbing FC

Maribo

Karen Margrethe druknede i vandmasserne

Sport

Efter tre nederlag i træk: - Vi tager til Roskilde for at få noget med hjem