Mindst 45 mennesker er omkommet i det østlige Uganda, hvor heftige regnskyl har udløst omfattende jordskred. 300 meldes savnet.
Et jordskred i den østlige del af Uganda har kostet mindst 45 mennesker livet. Hundreder af andre meldes savnet, siger Ugandas katastrofeminister.
- Der er allerede bjærget 45 lig. Omkring 300 mennesker frygtes begravet af jordskredet. Vi venter flere jordskred i området på grund af heftig regn, siger katastrofeminister Tarsis Kabwegyere.
Det har regnet voldsomt i området i de seneste uger.
/ritzau/Reuters