Annonce
Udland

Kæmpe skibakke skal bygges i det glohede Dubai

Dubai har i forvejen en kunstig skibakke på 400 meter. Ny plan om 1,2 kilometer lang bakke med kunstig sne.

Dubai ved Golfen er kendt for sin drønende varme og sine ekstravagante byggeprojekter. Nu er endnu et projekt på vej, og det tager kampen op med temperaturerne på den varme side af 40 grader.

For det såkaldte Meydan One-projekt, der er et nyt resort med en beboelsesskyskraber på 711 meter, et 420 meter langt springvand, et stort hotel, et kæmpe indkøbscenter og meget andet, vil også indeholde en stor kunstig skibakke.

Sådan en har Dubai i forvejen. Den er 400 meter lang og åbnede i indkøbscentret Mall of the Emirates i 2005.

Den er ifølge Guinness Rekordbog verdens største kunstige, indendørs skibakke, men den nye bakke bliver noget større, fremgår det af det projekt, som Meydan har offentliggjort planerne for.

- I en by, hvor innovationen aldrig stopper, er denne meddelelse af stor betydning for fremtiden for Dubai og De Forenede Arabiske Emirater, siger Saeed al-Tayer, formand for Meydan-bestyrelsen, til den lokale avis The National.

Den nye skibakke bliver efter planen 1,2 kilometer lang.

Udviklings- og investeringsselskabet Meydan har ikke oplyst nogen pris på det store projekt, der ifølge The National også omfatter en marina med plads til 100 både, en strand og en række sportsfaciliteter - indendørs som udendørs.

Indendørsdelen af komplekset bliver overdækket, men om vinteren, når temperaturerne i emiratet gør det mere overkommeligt at opholde sig udendørs, skal taget kunne trækkes til side.

Første fase af projektet ventes at være færdigbygget inden for de næste fem år, så det står klart, når Dubai i 2020 er vært ved verdensudstillingen, World Expo.

De Forenede Arabiske Emirater består af syv emirater, hvoraf Abu Dhabi, der også har store olieressourcer, er det rigeste.

Dubais olieressourcer er langt mindre, men emiratet har til gengæld været dygtig til at tiltrække oliepenge fra hele Golfen til investeringer i turisme og kæmpemæssige byggeprojekter, herunder skyskraberen Burj Khalifa, der med 828 meter er den højeste menneskeskabte bygning i verden.

Annonce
Udland

Trump kendt skyldig: Ingen er hævet over loven

Udland

Trump-advokat: Se bort fra slibrige detaljer

Annonce
Annonce
Guldborgsund

Får kæmpebeløb til særlig have: - Jeg troede dårligt mine egne øjne

Lolland

3.900 besøgte Whitsun: Nu er regnskabet gjort op

Lokal nyt

Glæder sig over flere penge til vanskeligt stillede kommuner

Indland

Færre strande får blåt flag - ny ordning vinder indpas

Guldborgsund

Usikkerhed om omdiskuteret præstegård: Køber er sprunget fra

Madens Folkemøde

Kendt forfatter på lollandsk mad-mission

Guldborgsund

Lokale projekter får millioner fra fond: - Vi er meget glade og beærede

Lokal nyt

Glad formand: - Det er noget, jeg virkelig har kæmpet for i mange år

Madens Folkemøde

Ø-formand ”scoutede” på folkemøde

Indland

Danmark skal gøre kræftkampen kunstigt intelligent

Lokal nyt

Ny aftale sikrer over to milliarder kroner mere til sundhed

112

Brand i Næstved sender ikke længere røg ind over beboelsesområde

Vejret

Nu er sommeren her: Så varmt bliver det på LF

Sport

Slagen NFC-spiller: - Det er en hård omgang

Guldborgsund

Frank fra Kastaniegaarden til topmøde

Annonce
Annonce
Maribo

Renoveringskapløb: Flere huse ramt af råd

112

Bagagen lugtede mistænkeligt - og det var der en grund til

Guldborgsund

Simon Hansen ser tabte forældre

Guldborgsund

Nyt samarbejde? Kan ikke sige så meget konkret endnu

Sport

Nye tørre tæsk til chanceløse Nykøbing FC

Maribo

Karen Margrethe druknede i vandmasserne

Sport

Efter tre nederlag i træk: - Vi tager til Roskilde for at få noget med hjem