Panama-kanalen er midlertidigt lukket på grund af voldsomme regnskyl.
Panama-kanalen er blevet lukket for skibsfart for første gang i mere end to årtier på grund af voldsomme regnskyl, der flyder ud i havet fra nærliggende søer.
Manuel Benitez fra kanalmyndigheden i Panama siger, at kanalen er lukket, for at man kan åbne dæmninger ved en af de oversvømmede floder, så vandstanden kan sænkes.
En person fra myndighederne siger, at det er første gang, at skibsfarten i kanalen er lukket, siden USA invaderede Panama i 1989.
Hvert år går godt fem procent af al international handel gennem den 80 kilometer lange menneskeskabte kanal, der forbinder Atlanterhavet med Stillehavet.
/ritzau/AFP