Annonce
Udland

Kerry er på ny rundrejse til brændpunkter

Foto: Jewel Samad /Scanpix

Den amerikanske udenrigsminister, John Kerry, forlod onsdag Washington og indledte en omfattende diplomatisk rundrejse til brændpunkter som Ukraine og Syrien.

Kerry skal i London mødes med den palæstinensiske præsident, Mahmoud Abbas, for første gang siden de israelsk-palæstinensiske fredsforhandlinger brød sammen i sidste måned.

En hovedbegivenhed på Kerrys rundrejse vil være et møde torsdag med centrale personer fra de lande, der støtter den syriske opposition.

Han kommer også til at møde den syriske oppositionsleder Ahmad Jarba, som har været i Washington for at deltage i drøftelser om forstærket amerikansk støtte til oprørerne mod præsident Bashar al-Assad.

Det finder sted umiddelbart efter, at den internationale fredsmægler Lakhdar Brahimi, der repræsenterede FN og Den Arabiske Liga, har meddelt, at han træder tilbage efter to års frugtesløse bestræbelser på at få afsluttet krigen.

- Det var ikke Brahimi, der fejlede, men Assad, som ikke vil forhandle og som absolut nægtede at forhandle ved hver eneste session, siger Kerry med henvisning til de fejlslagne forhandlinger i Genève.

Den amerikanske udenrigsminister siger, at Assad er en mand, der klynger sig til magten, og som er villig til at kaste tøndebomber og bruge giftgas mod sin egen befolkning, og som anvender artilleri mod uskyldige civile og udsulter dem i deres hjem.

Kerry skal mødes med ministre fra Storbritannien, Egypten, Frankrig, Italien, Jordan, Qatar, Saudi-Arabien, Tyrkiet og De Forenede Arabiske Emirater.

Under møder med sine europæiske partnere skal Kerry diskutere, hvordan Vesten skal støtte det kommende præsidentvalg i Ukraine.

- Han vil diskutere vigtigheden af at stå fast og være parat til at følge op, hvis det bliver nødvendigt, siger en anden amerikansk diplomat med henvisning til de sanktioner, som USA og EU har indført mod Rusland.

Kerry har under drøftelser med Ruslands udenrigsminister, Sergej Lavrov, talt om en øget rolle i Ukraine til Organisationen for Sikkerhed og Samarbejde i Europa (OSCE).

I et opkald fra Ruslands præsident, Vladimir Putin, mandag fik OSCE's præsident, schweizeren Didier Burkhalter, at vide, at Rusland støtter køreplanen og OSCE's involvering i Ukraine, oplyste organisationen forud for Kerrys rejse.

Dermed er der nu kommet positive svar fra Rusland, Ukraine, EU og USA om køreplanen, der blev udarbejdet i sidste uge. Den fokuserer på at stoppe volden, nedrustning, skabe en dialog på landsplan og støtter den ukrainske regering i at kunne afholde et frit valg i hele landet 25. maj.

/ritzau/AFP

  • Foto: Jewel Samad /Scanpix
Annonce
Udland

Mistænkt bag attentat på premierminister er anholdt

Udland

Sjælden solstorm giver nordlys flere steder i verden

Annonce
Annonce
Sport

NFH leverer storslået mirakel - Tvinger Odense ud i ny semifinale

Nykøbing

Store planer for området: Boliger skal erstatte rådhus

Sport

Mulle i ekstase efter mirakelsejr: - Afskriv aldrig NFH

Guldborgsund

Millionoverskud i krokodille-land

Maribo

Væltede på knallert, truede vidner og faldt i søvn

Udland

Mistænkt bag attentat på premierminister er anholdt

Nykøbing

Philips årelange kamp er slut: Køber bygning og ændrer navn

Udland

"Chokerende angreb": Slovakisk premierminister i livsfare efter skud

112

Forhindrede brand ved hus i at sprede sig

112

Kræver forhøjet godtgørelse til mor for drab på Emilie Meng

Guldborgsund

Stort dyr midt på motorvejen

Vejret

Danmark har onsdag haft årets første officielle sommerdag

Guldborgsund

Borgmester: Vi sparer penge på nyt rådhus

Indland

Efter skjulte optagelser: Tager fuldt ansvar for hestemishandling

Indland

Studie udpeger sommeren 2023 som den varmeste siden år 0

Annonce
Annonce
Guldborgsund

Aftale på plads: Nyt rådhus og hotel på havnen

Falster

Gik helt galt: Diesel fossede ud

112

Tiltalt i Korsør-sagen: - Det var et uheld

Nykøbing

Gentager succesen på torvet i Nykøbing

Guldborgsund

Brand i rendegraver på hovedvej

Lokal nyt

Renés dyre OL-billet: - Har kostet mig tæt på en million

112

Det er manden i Korsør-sagen tiltalt for