Annonce
Udland

Kilde: Russisk militærfly med soldater er landet i Venezuela

Et fly med russisk flag er landet i Simon Bolivar International Airport i Venezuelas hovedstad, Caracas, natten til mandag dansk tid. Ifølge en embedsmand er der tale om et militærfly med soldater og militærudstyr fra Rusland. Foto: Carlos Jasso/Reuters

Et russisk militærfly med udstyr og soldater skal være landet i Venezuela for at støtte præsident Maduro.

Et russisk fly er landet i Venezuelas hovedstad, Caracas, som en del af et igangværende militært samarbejde mellem de to lande.

Det oplyser en venezuelansk embedsmand, skriver nyhedsbureauet AP. Han udtaler sig på betingelse af anonymitet grundet emnets karakter.

Med flyet er militært udstyr fra Rusland samt russiske soldater. De skal være rejst til Venezuela for at drøfte vedligeholdelse af udstyr og militær træning med landets militær.

Flyet skal være et russisk militærfly, der lørdag er fløjet fra Moskva over Syrien og videre til Caracas. Det viser flysporingsdata fra hjemmesiden flightradar24.com.

Oplysningerne er ikke officielt bekræftet.

I december sendte Rusland to bombefly til Venezuela for at vise Ruslands støtte til Venezuelas præsident, Nicolás Maduro.

I januar erklærede Venezuelas oppositionsleder, Juan Guaidó, sig som midlertidig præsident i landet.

Maduro har nægtet krav om at træde tilbage fra både USA, EU og en række sydamerikanske lande.

Venezuelas militær er fortsat loyal over for Maduro. Derudover støttes han af blandt andet Rusland og Kina.

I sidste uge mødtes russiske og amerikanske embedsmænd i Italiens hovedstad, Rom, for at drøfte situationen i Venezuela. Mødet førte ikke til en enighed på området.

I Rusland er der bekymring for, om USA overvejer en militær invasion i landet.

Maduro mener således også, at Guaidó er USA's marionetdukke i en "politisk forestilling", der skal give USA en undskyldning for at indlede en invasion.

Maduro vandt en ny periode som præsident ved et valg i maj sidste år.

Valget blev af mange rundt i verden opfattet som udemokratisk.

Venezuela befinder sig i en dyb krise. Den hårdt ramte befolkning i landet mangler mad og medicin.

Derudover er økonomien i landet i frit fald. Omkring 2,3 millioner venezuelanere er flygtet siden 2015.

  • An airplane with the Russian flag is seen at Simon Bolivar International Airport in Caracas
    Et fly med russisk flag er landet i Simon Bolivar International Airport i Venezuelas hovedstad, Caracas, natten til mandag dansk tid. Ifølge en embedsmand er der tale om et militærfly med soldater og militærudstyr fra Rusland. Foto: Carlos Jasso/Reuters
Annonce
Udland

Brandmand mister livet i redningsaktion under sydtyske oversvømmelser

Udland

Trump kendt skyldig: Ingen er hævet over loven

Annonce
Annonce
112

Politiet efterlyser vidner til endnu en brand

112

Stoppet af politiet: Bilist uden kørekort ville gratis med færgen

112

Smadrede rude og blev kørt direkte i fængsel

Indland

Dansk myndighed afblæser gasforsyningskrise

112

Politiet tog bilen og sigtede kvinden for et hav af forhold

Lolland

Lolland er helt i toppen: Intet sted er den grønnere

112

Stukket i ryggen med kniv: Nu har han meldt sig selv

Sport

Niklas Landin stopper på landsholdet

Sport

Markant flere til håndbold: Tilskuerne strømmer ind i den nye hal

112

Familie på gåtur fandt knogle fra Emilie Meng

Vejret

Vink farvel til sommervejr: Nu kommer regnen og blæsten

Indland

Nu er får de ældre anonym samtalelinje

Lolland

Skimmelsvamp sender 180 væk: De er begejstrede over løsning

Politik

S-politiker med fortid på Falster trækker sig efter "Den sorte svane"

Indland

It-forsker opfordrer Ticketmaster-brugere til at skifte kode

Annonce
Annonce
Guldborgsund

Socialbevidst kok er ny forpagter på familiecamping

Madens Folkemøde

Hun er særdeles tilfreds: - Jeg kan slet ikke finde på noget dårligt at sige

Udland

Brandmand mister livet i redningsaktion under sydtyske oversvømmelser

Lokal nyt

Glæder sig over flere penge til vanskeligt stillede kommuner

Guldborgsund

Statsministeren på dobbelt-besøg på Falster

Indland

Færre strande får blåt flag - ny ordning vinder indpas

Madens Folkemøde

Kendt forfatter på lollandsk mad-mission