Annonce
Udland

Kilde: USA indgår gigantforlig med selskaber bag opioidkrise

En stofmisbruger ligger på gaden i storbyen Philadelphia. Ifølge USA's Center for Sygdomskontrol og Forebyggelse døde 93.331 personer sidste år af en overdosis i USA. I 74,7 procent af tilfældene var opioider involveret. Foto: Spencer Platt/Ritzau Scanpix

Selskaber, der beskyldes for at have medansvar i USA's opioidkrise, skal betale 26 milliarder dollar.

USA's justitsminister og advokater for flere delstatsregeringer ventes onsdag at præsentere et kæmpe milliardforlig, der er indgået med tre af landets største medicinalselskaber for deres rolle i opioidkrisen.

Det oplyser en unavngiven kilde med kendskab til sagen.

Forliget meldes at lyde på 26 milliarder dollar svarende til cirka 164 milliarder kroner.

Det skal hjælpe med at løse erstatningskrav mod selskaberne McKesson, Cardinal Health og AmerisourceBergen, der alle beskyldes for at have et medansvar i den amerikanske opioidkrise.

De tre selskaber ventes tilsammen at skulle betale 21 af de 26 milliarder dollar.

Det resterende beløb skal betales af medicinalproducenten Johnson & Johnson, der vurderes at have et mindre medansvar for krisen.

Ifølge kilden ventes over 40 delstater at tilslutte sig forliget, mens andre kan vælge at gå videre med deres egne retssager.

Beløbet er på linje med det, som alle selskaberne tidligere har meldt ud, de forventer at skulle betale, når de langvarige forhandlinger om en forligsaftale er afsluttet.

De fire selskaber har flere gange nægtet at have gjort noget galt.

Ifølge USA's Center for Sygdomskontrol og Forebyggelse (CDC) mistede næsten 500.000 mennesker livet i USA mellem 1999 og 2019 på grund af overdoser med opioider, der er et stærkt smertestillende lægemiddel.

Opioidkrisen ser desuden ud til at være blevet værre under coronapandemien.

CDC oplyste i sidste uge, at foreløbig data viser, at rekordmange døde af overdoser i USA i 2020 med 93.331 dødsfald. Det er en stigning på 29 procent i forhold til året før.

Opioider var involveret i tre fjerdedele af alle dødsfaldene.

McKesson, Cardinal Health og AmerisourceBergen beskyldes for at tillade enorme mængder af den stærkt vanedannende medicin at nå det sorte marked ved at have haft slap kontrol med sine distributionskæder.

Johnson & Johnson beskyldes for at nedtone risikoen for at blive afhængig af opioider.

Den amerikanske regering har sagt, at pengene skal bruges til at finansiere behandlingsprogrammer for afhængighed, støtteprogrammer for familier og andre sundhedsinitiativer til at tage hånd om opioidkrisen.

  • En stofmisbruger ligger på gaden i storbyen Philadelphia. Ifølge USA's Center for Sygdomskontrol og Forebyggelse døde 93.331 personer sidste år af en overdosis i USA. I 74,7 procent af tilfældene var opioider involveret. Foto: Spencer Platt/Ritzau Scanpix
Annonce
Udland

Brandmand mister livet i redningsaktion under sydtyske oversvømmelser

Udland

Trump kendt skyldig: Ingen er hævet over loven

Annonce
Annonce
112

Politiet efterlyser vidner til endnu en brand

112

Stoppet af politiet: Bilist uden kørekort ville gratis med færgen

112

Smadrede rude og blev kørt direkte i fængsel

Indland

Dansk myndighed afblæser gasforsyningskrise

112

Politiet tog bilen og sigtede kvinden for et hav af forhold

Lolland

Lolland er helt i toppen: Intet sted er den grønnere

112

Stukket i ryggen med kniv: Nu har han meldt sig selv

Sport

Niklas Landin stopper på landsholdet

Sport

Markant flere til håndbold: Tilskuerne strømmer ind i den nye hal

112

Familie på gåtur fandt knogle fra Emilie Meng

Vejret

Vink farvel til sommervejr: Nu kommer regnen og blæsten

Indland

Nu er får de ældre anonym samtalelinje

Lolland

Skimmelsvamp sender 180 væk: De er begejstrede over løsning

Politik

S-politiker med fortid på Falster trækker sig efter "Den sorte svane"

Indland

It-forsker opfordrer Ticketmaster-brugere til at skifte kode

Annonce
Annonce
Guldborgsund

Socialbevidst kok er ny forpagter på familiecamping

Madens Folkemøde

Hun er særdeles tilfreds: - Jeg kan slet ikke finde på noget dårligt at sige

Udland

Brandmand mister livet i redningsaktion under sydtyske oversvømmelser

Lokal nyt

Glæder sig over flere penge til vanskeligt stillede kommuner

Guldborgsund

Statsministeren på dobbelt-besøg på Falster

Indland

Færre strande får blåt flag - ny ordning vinder indpas

Madens Folkemøde

Kendt forfatter på lollandsk mad-mission