Annonce
Udland

Kim Kardashian og Kanye West skal skilles

Kanye West (til venstre) og Kim Kardashian (til højre) skal skilles. De to blev gift i maj 2014 og blev straks et profileret kendispar. Foto: Angela Weiss/Ritzau Scanpix

Kim Kardashian har søgt om at blive skilt fra Kanye West efter knap syv års ægteskab.

Et af USA's mest profilerede kendispar, realitystjernen Kim Kardashian og rapperen Kanye West, skal skilles.

Det oplyser en unavngiven talsperson fra en domstol i Los Angeles.

Talspersonen, der repræsenterer Kim Kardashian, bekræfter, at den 40-årige realitystjerne officielt har indgivet en skilsmissebegæring.

Underholdningsmediet TMZ citerer unavngivne kilder for, at de to trods skilsmissen angiveligt er på god fod. De skal også været blevet enige om delt forældremyndighed over deres fire børn.

TMZ har traditionelt gode kilder i underholdningsindustrien.

Kim Kardashian og Kanye West blev gift i maj 2014 og blev dermed straks et af de mest fremtrædende kendispar i USA.

Kim Kardashian er især blevet kendt gennem tv-serien "Keeping Up with the Kardashians", der har kørt gennem adskillige sæsoner. Her følger man hende og hendes familie tæt gennem op- og nedture.

Kanye West er prisbelønnet musiker, men har de seneste år også markeret sig gennem opsigtsvækkende, politiske indslag.

Han har blandt andet ført kampagne for at blive USA's næste præsident.

I de seneste år har han også skabt modebrandet Yeezy, der ifølge Forbes er 1,26 milliarder dollar værd (cirka 7,7 milliarder kroner).

West har selv offentligt fortalt, at han er bipolar.

I sommeren 2020 gik han til tasterne på Twitter, i det nogle ville beskrive som et raserianfald.

Her kaldte han blandt andet Kim Kardashians mor, Kris Jenner, for "Kris Jong-Un" som parallel til Nordkoreas præsident Kim Jong-un. Han skrev også, at familien havde forsøgt at få læger til at hjælpe ham, og at han havde forsøgt at blive skilt fra Kim Kardashian.

Siden forsvarede Kim Kardashian sin mand i et længere Instagram-opslag, hvor hun understregede, at West er bipolar.

- Alle, der har dette, eller har elsket en, som har det, ved, hvor utroligt kompliceret og smertefuldt det er at forstå.

- Han er en fantastisk, men kompliceret person, hvis ord nogle gange ikke stemmer overens med hans intentioner, skrev Kardashian.

Ifølge TMZ har Kanye West i flere måneder boet på sin ranch i delstaten Wyoming, mens resten af familien har boet i familiens hjem i Californien.

Kim Kardashian blev skilt fra produceren Damon Thomas i 2004, og siden blev hun gift med basketballspilleren Kris Humphries i 2011. Det ægteskab varede 72 dage, inden de blev skilt igen.

Det er første gang, at Kanye West bliver skilt.

Kim Kardashian er datter af den berømte, nu afdøde advokat Robert Kardashian, der blev landskendt i USA som den tidligere topspiller i amerikansk fodbold O.J. Simpsons forsvarsadvokat i 1995, hvor O.J. var tiltalt for mordet på sin ekskone og hendes ven.

Kim Kardashian blev dog først et kendt ansigt, da hendes ekskæreste, sangeren Ray J, udgav et sex tape med de to.

  • Kim Kardashian files for divorce from Kanye West: US media
    Kanye West (til venstre) og Kim Kardashian (til højre) skal skilles. De to blev gift i maj 2014 og blev straks et profileret kendispar. Foto: Angela Weiss/Ritzau Scanpix
Annonce
Udland

Brandmand mister livet i redningsaktion under sydtyske oversvømmelser

Udland

Trump kendt skyldig: Ingen er hævet over loven

Annonce
Annonce
112

Stoppet af politiet: Bilist uden kørekort ville gratis med færgen

112

Politiet tog bilen og sigtede kvinden for et hav af forhold

Lolland

Lolland er helt i toppen: Intet sted er den grønnere

Indland

Dansk myndighed afblæser gasforsyningskrise

112

Stukket i ryggen med kniv: Nu har han meldt sig selv

Sport

Niklas Landin stopper på landsholdet

Lolland

Skimmelsvamp sender 180 væk: De er begejstrede over løsning

Sport

Markant flere til håndbold: Tilskuerne strømmer ind i den nye hal

Politik

S-politiker med fortid på Falster trækker sig efter "Den sorte svane"

112

Familie på gåtur fandt knogle fra Emilie Meng

Vejret

Vink farvel til sommervejr: Nu kommer regnen og blæsten

Indland

Nu er får de ældre anonym samtalelinje

Guldborgsund

Socialbevidst kok er ny forpagter på familiecamping

Madens Folkemøde

Hun er særdeles tilfreds: - Jeg kan slet ikke finde på noget dårligt at sige

Indland

It-forsker opfordrer Ticketmaster-brugere til at skifte kode

Annonce
Annonce
Guldborgsund

Statsministeren på dobbelt-besøg på Falster

Lokal nyt

Glæder sig over flere penge til vanskeligt stillede kommuner

Udland

Brandmand mister livet i redningsaktion under sydtyske oversvømmelser

Madens Folkemøde

Kendt forfatter på lollandsk mad-mission

Erhverv

Lander millionoverskud trods vanskeligt år

Indland

Færre strande får blåt flag - ny ordning vinder indpas

Madens Folkemøde

Ø-formand ”scoutede” på folkemøde