Kina har øget kulproduktion til højeste niveau i i år

Kinas daglige kulproduktion er steget og nu nået op på det højeste niveau i år. Det oplyser de statslige myndigheder i Beijing. Den øgede produktion skyldes mangel på kul på et tidspunkt, hvor vinteren er ved at sætte ind.

Den asiatiske gigants forbrug af kul kritiseres internationalt på et tidspunkt, hvor der holdes klimatopmøde i Glasgow.

Det nordlige Kina er flere steder indhyllet i tæt smog, og i Beijing-området lukkes veje og legepladser. Visse steder er sigtbarheden kun 200 meter og koncentrationen af sundhedsfarlige partikler i luften er meget høj. Det viser målinger foretaget af USA's ambassade i den kinesiske hovedstad.

I skoler er idræts- og udendørsaktiviteter mange steder aflyst på grund af luftforurening.

Kina har øget kulproduktionen efter de seneste måneders energikrise, som har ført til rekordpriser på fossile brændstoffer.

Landet forurener med flest drivhusgasser i verden. Omkring 60 procent af landets energi kommer fra kulkraft.

Den daglige kulproduktion er øget til et nyt årligt topniveau på knap 12 millioner ton på grund af øget efterspørgsel. Det oplyser det statslige kontor, som står for planlægningen af kulproduktionen i landet.

Der er stor fokus på den kinesiske energisektor ved klimatopmødet i Glasgow.

I år vil Kinas CO2-udledning vokse 5,5 procent sammenlignet med 2019. Landet vil stå for 31 procent af den globale udledning af drivhusgasser i 2021.

Beijing er forpligtet til at reducere brugen af kul - men først efter 2025.

Forud for klimatopmødet i Glasgow fastslog Kina, at landets CO2-udledning skal begynde at falde inden 2030. Samtidig har Beijing en tidligere erklæret målsætning om såkaldt CO2-neutralitet inden 2060.

Kina har over 1,4 milliarder mennesker, en stor del af verdens industri. Landet står for over 25 procent af verdens samlede klimaudslip.