Annonce
Udland

Kina opfordrer til at tage russiske bekymringer alvorligt

Den kinesiske udenrigsminister, Wang Yi, har torsdag drøftet krisen i Ukraine med sin amerikanske kollega, Antony Blinken, over telefonen. (Arkivfoto) Foto: Ishara S. Kodikara/Ritzau Scanpix

I en telefonsamtale med USA's udenrigsminister opfordrede Kinas udenrigsminister, Wang Yi, til ro i Ukraine.

Ruslands sikkerhedsbekymringer bør tages alvorligt.

Sådan lød beskeden fra den kinesiske udenrigsminister, Wang Yi, til hans amerikanske kollega, Antony Blinken, da de to talte i telefon sammen torsdag.

Det oplyser det kinesiske udenrigsministerium i en erklæring.

Her kalder Wang Yi Ruslands bekymringer for "rimelige".

- Sikkerhedsproblemerne bør tages alvorligt og løses, skriver ministeriet ifølge nyhedsbureauet AFP.

I opkaldet til Blinken, hvor spændinger omkring Ukraine var på dagsordenen, sagde Wang også, at "regional sikkerhed kan ikke garanteres ved at styrke eller endda udvide militærblokke".

Rusland har krævet, at Nato trækker tropper og våben tilbage fra Østeuropa og forhindrer nabolandet Ukraine, der er en tidligere sovjetstat, i nogensinde at blive medlem af den vestlige forsvarsalliance.

Ifølge den kinesiske udenrigsminister kan ét lands sikkerhed ikke sikres på bekostning af andre landes sikkerhed.

Samtidig opfordrer Wang Yi alle parter, som er involveret i spørgsmålet om Ukraine, til at forholde sig rolige og afventende.

Det skriver nyhedsbureauet Reuters.

I telefonsamtalen gentog Antony Blinken, at Ruslands aggression mod Ukraine truer sikkerheden og den globale økonomi.

- Udenrigsminister Blinken påpegede de globale sikkerhedsmæssige og økonomiske risici, som yderligere russisk aggression mod Ukraine udgør, siger talsmand for det amerikanske udenrigsministerium Ned Price ifølge AFP.

-Han (Antony Blinken, red.) gav også udtryk for, at deeskalering og diplomati er den ansvarlige vej frem, tilføjer Price.

I samtalen bad Wang Yi desuden om, at USA "stopper med at blande sig" i det kommende vinter-OL i Beijing.

Derudover sagde den kinesiske udenrigsminister, at USA skal "holde op med at lege med ilden", hvad angår spørgsmålet om Taiwan, skriver AFP.

  • Den kinesiske udenrigsminister, Wang Yi, har torsdag drøftet krisen i Ukraine med sin amerikanske kollega, Antony Blinken, over telefonen. (Arkivfoto) Foto: Ishara S. Kodikara/Ritzau Scanpix
Annonce
Udland

Fire betjente er dræbt i skyderi i amerikansk forstad

Annonce
Annonce
Dølle

Så er vi i gang: Gobs fyrede op under festen i Markedsteltet

Dølle

Harske Hubbi går efter Dølle-rekord

Dølle

Unge Dølle-veteraner: Der er nok mange, der pjækker i morgen

Indland

Messerschmidt måtte aflyse 1. maj-møde på grund af sikkerhed

Guldborgsund

Chok, chok, chok fra Vestlolland

112

Uvenner ude på marken: Fik slag i hovedet

Maribo

Var selv med til at lukke dem: Nu var han med til åbningen af en ny

112

Hurtigt personale fik slukket brand

Guldborgsund

René fordobler overskuddet

Indland

86.000 danskere er afhængige

Lolland

50.000 træer og buske plantes: Ny skov indvies

Guldborgsund

Helt vildt: Lokal forestilling nomineret til landets største teaterpris

Guldborgsund

En kongelig propel er landet på Dølle

112

Snuppet med stor mængde narko: Skjult i hemmelige rum i bilen

Sport

NFH-semifinalemodstander fundet

Annonce
Annonce
Dølle

Så er markedspladsen åben

Politik

Dansk minister afbryder 1. maj-tale

Indland

Ung kvinde løsladt i mørklagt terrorsag

Guldborgsund

Kampfly spottet over Falster: Her er forklaringen

Lokal nyt

Meget har ændret sig: Dette er nyt på Dølle

Erhverv

Scandlines skifter ud i direktionen: Her er de nye navne

Sport

Overrasket Kielstrup efter drama:  - For fanden da. Vi er i semifinalen