Annonce
Udland

Klitschko: Ukraine skal være en bølle over for Rusland

Den tidligere ukrainske sværvægtsbokser, Vladimir Klitchko, fastslår, at Ukraine skal være en bølle over for Rusland. Det er den eneste måde til at stoppe Rusland, der er den egentlige bølle, siger han (Arkivfoto). Foto: Oliver Lang/Ritzau Scanpix
Rusland skal stoppes i Ukraine for at undgå en ny verdenskrig, siger tidligere ukrainsk sværvægtsbokser.

Ukrainerne kæmper for fred. Ikke bare i deres eget land, men i verden. Sådan lyder det fra den tidligere ukrainske sværvægtsbokser Wladimir Klitschko.

Han mødte tirsdag pressen på Nato-topmødet i Madrid, hvor Nato-landene ventes at vedtaget langsigtet hjælp til Ukraine i kampen mod Rusland.

Og skal man tro den tidligere verdensmester i sværvægt, vil Ukraine slå hårdt fra sig i de fortsatte kampe.

Artiklen fortsætter efter annoncen

- Vi skal være en bølle over for bøllen. Det er den eneste måde at stoppe det på. Og i dette tilfælde er Rusland bøllen, siger Wladimir Klitschko.

I sin boksekarriere havde Klitschko tilnavnet Doktor Stålhammer for sin evne til at vinde på knockout. Men i Madrid understreger Klitschko, at det altoverskyggende mål med kampen er fred. Ikke bare i Ukraine, men også for Ukraines nabolande.

- Hvis Ukraine giver efter, vil Putin prøve igen med nye lande. Den næste verdenskrig må ikke bryde ud. Så lad os stoppe ham i Ukraine, siger Wladimir Klitschko.

Også hans bror Vitalij Klitsjko mødte op i pressecentret i Madrid med en hårdtslående besked til Rusland: Der bliver ikke tale om nogen overgivelse af ukrainsk territorium:

- Det er ikke en løsning at opgive en del af Ukraines territorium. Vi vil være klar til at tale, når den sidste russiske soldat har forladt Ukraines territorium, siger Vitalij Klitsjko.

Han er til daglig borgmester i Ukraines hovedstad Kyiv, men har ligesom sin bror en glorværdig boksekarriere bag sig.

De to brødre er blevet nationale ikoner på modstanden mod Rusland i Ukraine. Det er dog Ukraines præsident Zelenskyj, som vil føre ordet for Ukraine på Nato-topmødet.

Her ventes Nato-landene at vedtage yderligere hjælp til Ukraine. Og samtidig forpligte sig på at støtte landet på lang sigt.

Vitalij Klitsjko ønsker dog, at Nato går videre og på sigt indlemmer Ukraine i kredsen af Nato-lande. Dermed vil Ukraine bliver omfattet af musketereden i Nato, der sikrer militær hjælp fra alliancen i tilfælde af et angreb.

- Det er meget vigtigt, at døren til Nato forbliver åben for Ukraine. Det er en meget vigtig besked, og det er en meget vigtig forventning for Ukraine, siger Vitalij Klitsjko.

Selv om Ukraine har fået våbenstøtte og træning for milliarder af kroner, har appetitten på at indlemme det udsatte land i Nato ikke været stor.

På sidste uges EU-topmøde tog landet til gengæld et skridt mod EU-medlemskab. Det skete, da EU-landene bekræftede Ukraine som kandidatland.

Landet skal dog først leve op til de såkaldte københavnerkriterier for at blive EU-land.

/ritzau/

  • Klitschko: Ukraine skal være en bølle over for Rusland
    Den tidligere ukrainske sværvægtsbokser, Vladimir Klitchko, fastslår, at Ukraine skal være en bølle over for Rusland. Det er den eneste måde til at stoppe Rusland, der er den egentlige bølle, siger han (Arkivfoto). Foto: Oliver Lang/Ritzau Scanpix
Annonce
Udland

Mistænkt bag attentat på premierminister er anholdt

Annonce
Annonce
Lolland

Festivaltriumf på Lolland: Billetsalget boomer

Guldborgsund

Øretæver i luften: Kærestestrid endte galt

Sport

Keeper reddede Nykøbing FC kort før tid

Boksning

18-årige Cecilie overbeviste

Skole

Sidste skoledag uden fadæser: Fans, karameller og love

Guldborgsund

Kendt bageri skifter navn: Det skal det hedde

Sport

Flere tusinde børn indtager byen: - Det er rekord i år

Lokal nyt

Efter lønfusk for millioner: Bemærkelsesværdig ændring møder kritik

Lokal nyt

Advarer før pinsen: Tænk jer om

Indland

Jagtulykke koster 53-årig mand livet

Vejret

Weekenden bliver varm men slutter for en landsdel med byger

112

Anklager vil have betjent straffet for udrykning med 200 km/t

Rødby

Lukker Netto i en måned: Men giver kunderne unik mulighed

Sport

Sendte pædagogerne op i det røde felt: Nu har han fået 3-årig kontrakt

Indland

Ni ud af ti danskere modtog sireneadvarsel på mobilen

Annonce
Annonce
Guldborgsund

Sidste skoledag løb løbsk: Bar røv til politiet

Lolland

Lokale museer er lettede over ny reform: Mister ikke tilskud

Udland

Kendt tryllekunstner beskyldes for seksuelle overgreb

Indland

Sort røg: Brand hos Novo Nordisk kan ses på 30 kms afstand

Guldborgsund

Heftig debat om nyt rådhus: - I skulle skamme jer!

112

Tysker på afveje: Cyklede på Farøbroen

Erhverv

Scandlines sætter passagerrekord - men resultatet falder