Kampen om Nilens livgivende vand har potentiale til at udvikle sig til en alvorlig krise mellem Egypten og Etiopien.
Krisen skyldes, at Etiopien er i gang med at bygge Den Store Etiopiske Renæssancedæmning, der skal stå færdig i 2017 som Afrikas største.
Tirsdag mødtes Egyptens midlertidige præsident, Adly Mansour, og Etiopiens premierminister, Hailemariam Desalegn, i en bilateral samtale under et afrikansk-arabisk topmøde.
Ifølge al-Jazeera endte mødet uden aftale eller resultat.
Det er det første krisemøde mellem de to lande, siden Egyptens afsatte præsident Mohamed Mursi mødtes med Desalegn i maj.
Egypterne frygter, at dæmningen vil begrænse mængden af vand, der kommer videre til Egypten, som er flodens sidste destination, inden den flyder ud i Middelhavet.
Nilen er altafgørende for Egypten.
Med den store dæmning er det etiopiernes plan at få et meget effektivt vandkraftværk med en kapacitet på 6000 megawatt.
Egypten og Sudan har ret til hovedparten af Nilens vand ifølge en aftale, indgået med briterne efter kolonitiden.
Syv andre lande er utilfredse med den aftale.
Ifølge den gamle aftale har Egypten ret til 55,5 milliarder kubikmeter om året, hvilket er hovedparten af Nilens totale 84 milliarder kubikmeter.
85 procent af flodens vand stammer fra Etiopiens højland.
En komité med Nilens værtslande er nedsat, men også dens grundlag og sammensætning er kilde til stor politiske uenighed.
/ritzau/