Krisepsykologer hjælper sørgende ved julemarked i Berlin

Mandag aften hastede tyske Matthias Motter rundt og hjalp folk, som havde været vidne til, at en lastbil pløjede gennem en menneskemængde i midten af Berlin og dræbte 12 samt sårede knap 50.

Han er en af flere, som er klædt i grøn vest og bistår folk med psykologisk krisehjælp.

Tirsdag aften er han tilbage ved julemarkedet ved Gedächtniskirche. Her stimler de sørgende sammen, hvor folk dagen før sprang for livet, da lastbilen ændrede julestemningen til rædslernes nat.

Matthias Motter modtog mandag aften et alarmopkald, som gik på, at der var sket en større hændelse. Han ankom til gerningsstedet, hvor en fra brandvæsenet koordinerede hjælpen og satte nødberedskabet i gang.

- Vi stabiliserer folk.

- De fleste kan tage hjem, så vi er her for at hjælpe dem, som er alene. I værste fald kan vi følge dem hjem, siger Matthias Motter til Ritzaus udsendte uden at ville gå i detaljer.

I det fjerne lyder der indimellem sirener i den kolde nat.

Ellers er der en konstant brummen fra politiets og pressens lastbiler, der leder tankerne hen på gårsdagens angreb, som af myndighederne og forbundskansler Angela Merkel formodes at være et terrorangreb.

Politiet pakker de tunge og meterlange metalhegn sammen, der blev sat op, da forbundskansleren besøgte Gedächtniskirche, som blev bombet under Anden Verdenskrig. I dag står den som et symbol på fred og forsoning.

Tæt ved er der lavet et improviseret mindested med bloklys, blomster og opmuntrende beskeder.

- Jeg er her for at mindes ofrene og vise Europa, at vi står sammen. Vi er alle ramt, og her er alle religioner, det, synes jeg, er meget fint, siger Kai på 39 år.

Angrebet var rettet mod et julemarked, som er en populær tradition, også blandt turister.

Der er sædvanligvis julestemning, sødt til ganen og stærk glühwein til at holde varmen. Angrebet vækker harme blandt de sørgende, fordi julen er bliver taget som gidsel.

- De vil ødelægge alt, de vil ødelægge julen. Her var fuld af mennesker i går.

- Jeg er fra Berlin, og mine forældre er italienere, men efter i går er jeg berliner. 100 procent, siger Deborah.