Annonce
Udland

Kritikere advarer mod diktatur forud for tunesisk afstemning

Præsident Kais Saied har fyret regeringen og flere dommere og opløst parlamentet i Tunesien. Mandag går tuneserne til folkeafstemning om Saieds nye forfatning. (Arkivfoto). Foto: Muhammad Hamed/Reuters

Mandag går tuneserne til folkeafstemning om en ny forfatning, som vil samle magten om præsident Kais Saied.

Demokratiet har lidt det ene nederlag efter det andet i Tunesien, hvor præsident Kais Saied inden for det seneste år har udvisket en lang række af de fremskridt, som Tunesien gjorde i kølvandet på Det Arabiske Forår i 2011.

Regeringen er blevet fyret. Det samme er parlamentet og snesevis af landets dommere.

Mandag er det op til tuneserne at vælge, om de vil godtage en ny forfatning, som præsidenten har kaldt til folkeafstemning om.

Artiklen fortsætter efter annoncen

Den nye forfatning skulle egentlig udarbejdes af et udvalg bestående af personer med baggrund i statskundskab og jura, som præsidenten havde udpeget. Ifølge udvalgets formand, Sadok Belaid, har hans hold dog ikke haft meget at sige i sagen.

Belaid har sagt, at visse dele af udkastet kan bane vejen for "et skændigt diktaturregime".

- Det er vores pligt at oplyse meget klart og sandfærdigt, at forfatningen, som er blevet offentliggjort, og som der skal stemmes om, ikke er relevant for den forfatning, som vi har udarbejdet og sendt til præsidenten, skrev Belaid i begyndelsen af juli i et åbent brev, som blev citeret af det arabiske medie Al Jazeera.

Tunesiens største og meget magtfulde fagforening, UGTT, har heller ikke meget til overs for præsidentens forfatningsudkast. Det truer ifølge UGTT landets demokrati.

Læs Foreign Policys analyse af Saieds foreslåede forfatning her

Især tre elementer i forfatningen, som er blevet beskrevet af det amerikanske medie Foreign Policy, får kritik.

Blandt andet er det med forfatningen præsidenten, som udpeger både premierminister og fagministre. Der er med andre ord ingen parlamentarisk kontrol med regeringen.

Forfatningsudkastet indeholder også en regel om, at både parlamentet og præsidenten kan vedtage lovgivning. Hvis de to er modstridende, er det lovgivning vedtaget af præsidenten, som gælder.

Forfatningsudkastet vil også give præsidenten immunitet under hans embede, som ifølge Foreign Policy betyder, at der "ikke må drages tvivl om hans handlinger som præsident".

Tunesien var ellers et af de lande, som havde gjort store fremskridt efter Det Arabiske Forår i 2011, der for alvor blev sat i gang af en tunesisk grønthandler, som stak ild til sig selv på åben gade.

Men en politisk krise har sendt landet ud i glat føre. I sommeren 2021 besluttede Kais Saied at fyre premierministeren, regeringen og suspendere parlamentet.

Flere politikere og embedsmænd er siden blevet fængslet og tiltalt - hvad de selv mener er politisk motiveret. Parlamentet er siden blevet opløst.

Læs Sadok Belaids udtalelser om den nye forfatning på Al Jazeera her

Også en lang række dommere blev sat på porten, efter at Saied havde givet sig selv magten til at ansætte og fyre dommere, som han ønskede.

Udkastet til den nye forfatning blev offentliggjort 30. juni. Valgstederne åbner i Tunesien mandag klokken 07.00 dansk tid.

/ritzau/

  • Præsident Kais Saied har fyret regeringen og flere dommere og opløst parlamentet i Tunesien. Mandag går tuneserne til folkeafstemning om Saieds nye forfatning. (Arkivfoto). Foto: Muhammad Hamed/Reuters
Annonce
Udland

Trump kendt skyldig: Ingen er hævet over loven

Udland

Trump-advokat: Se bort fra slibrige detaljer

Annonce
Annonce
Guldborgsund

Får kæmpebeløb til særlig have: - Jeg troede dårligt mine egne øjne

Lolland

3.900 besøgte Whitsun: Nu er regnskabet gjort op

Lokal nyt

Glæder sig over flere penge til vanskeligt stillede kommuner

Indland

Færre strande får blåt flag - ny ordning vinder indpas

Guldborgsund

Usikkerhed om omdiskuteret præstegård: Køber er sprunget fra

Madens Folkemøde

Kendt forfatter på lollandsk mad-mission

Guldborgsund

Lokale projekter får millioner fra fond: - Vi er meget glade og beærede

Lokal nyt

Glad formand: - Det er noget, jeg virkelig har kæmpet for i mange år

Madens Folkemøde

Ø-formand ”scoutede” på folkemøde

Indland

Danmark skal gøre kræftkampen kunstigt intelligent

Lokal nyt

Ny aftale sikrer over to milliarder kroner mere til sundhed

112

Brand i Næstved sender ikke længere røg ind over beboelsesområde

Vejret

Nu er sommeren her: Så varmt bliver det på LF

Sport

Slagen NFC-spiller: - Det er en hård omgang

Guldborgsund

Frank fra Kastaniegaarden til topmøde

Annonce
Annonce
Maribo

Renoveringskapløb: Flere huse ramt af råd

112

Bagagen lugtede mistænkeligt - og det var der en grund til

Guldborgsund

Simon Hansen ser tabte forældre

Guldborgsund

Nyt samarbejde? Kan ikke sige så meget konkret endnu

Sport

Nye tørre tæsk til chanceløse Nykøbing FC

Maribo

Karen Margrethe druknede i vandmasserne

Sport

Efter tre nederlag i træk: - Vi tager til Roskilde for at få noget med hjem