Annonce
Udland

Kun 14 procent af tyskerne venter magtskifte efter valg

100 dage før tyskerne går til valg, synes kanslerkandidaten for socialdemokraterne i SPD, Peer Steinbrück, ikke at have mange chancer for at gøre sig gældende i opgøret med den konservative forbundskansler, Angela Merkel, viser meningsmålinger.

Kun 14 procent af vælgerne tror ifølge en rundspørge, som Emnid har foretaget for nyhedsmagasinet Focus, at Steinbrück bliver forbundskansler.

96 procent af de adspurgte siger samtidig, at de ikke er i stand til at nævne navnet på blot tre medlemmer af Steinbrücks skyggekabinet.

Steinbrück er tidligere finansminister og arbejdede tæt sammen med Merkel, da hendes kristeligt demokratiske CDU stod i spidsen for en stor koalition med SPD fra 2005 til 2009.

Også blandt SPD's egne vælgere mener kun 22 procent, at den tidligere finansminister og ministerpræsident i Nordrhein-Westfalen har en fremtid som kansler, mens 73 procent ikke tror på, at han kan vippe den populære Merkel af pinden.

Vælgernes pessimistiske syn på den socialdemokratiske kanslerkandidat er da heller ikke så overraskende, når man ser på, hvordan hans parti står til at klare sig ved forbundsdagsvalget.

Ifølge den seneste meningsmåling fra Infratest Dimap vil Merkels kristelige demokrater i CDU få 41 procent af stemmerne ved valget den 22. september, mens SPD vil få 26 procent - kun sølle tre procentpoint mere end det historisk dårlige resultat i 2009.

Det liberale parti FDP, der indgår i den nuværende regeringskoalition med CDU, står til at få fire procent af stemmerne og står dermed til at ryge ud af Forbundsdagen i Berlin, da spærregrænsen er på fem procent.

Miljøpartiet De Grønne, som Steinbrück ønsker som regeringsmakker, står til at få 15 procent af stemmerne, mens venstrefløjspartiet Die Linke står til at få syv procent.

/ritzau/dpa

Annonce
Udland

Trump kendt skyldig: Ingen er hævet over loven

Udland

Trump-advokat: Se bort fra slibrige detaljer

Annonce
Annonce
Guldborgsund

Får kæmpebeløb til særlig have: - Jeg troede dårligt mine egne øjne

Lolland

3.900 besøgte Whitsun: Nu er regnskabet gjort op

Lokal nyt

Glæder sig over flere penge til vanskeligt stillede kommuner

Indland

Færre strande får blåt flag - ny ordning vinder indpas

Guldborgsund

Usikkerhed om omdiskuteret præstegård: Køber er sprunget fra

Madens Folkemøde

Kendt forfatter på lollandsk mad-mission

Guldborgsund

Lokale projekter får millioner fra fond: - Vi er meget glade og beærede

Lokal nyt

Glad formand: - Det er noget, jeg virkelig har kæmpet for i mange år

Madens Folkemøde

Ø-formand ”scoutede” på folkemøde

Indland

Danmark skal gøre kræftkampen kunstigt intelligent

Lokal nyt

Ny aftale sikrer over to milliarder kroner mere til sundhed

112

Brand i Næstved sender ikke længere røg ind over beboelsesområde

Vejret

Nu er sommeren her: Så varmt bliver det på LF

Sport

Slagen NFC-spiller: - Det er en hård omgang

Guldborgsund

Frank fra Kastaniegaarden til topmøde

Annonce
Annonce
Maribo

Renoveringskapløb: Flere huse ramt af råd

112

Bagagen lugtede mistænkeligt - og det var der en grund til

Guldborgsund

Simon Hansen ser tabte forældre

Guldborgsund

Nyt samarbejde? Kan ikke sige så meget konkret endnu

Sport

Nye tørre tæsk til chanceløse Nykøbing FC

Maribo

Karen Margrethe druknede i vandmasserne

Sport

Efter tre nederlag i træk: - Vi tager til Roskilde for at få noget med hjem