Nedgangen på de asiatiske børser fortsætter tirsdag. I Japan faldt kurserne med 1,4 procent. I Hongkong 2,2.
Kurserne på de asiatiske børser fortsætter nedturen fra mandag og rasler ned tirsdag. Især finanssektoren rammes hårdt.
Nikkei-indekset i Tokyo faldt med 1,4 procent, mens det noget bredere Topixindex gik ned med 1,5 procent.
Dollaren steg samtidig i kurs over for den japanske yen, hvilket også førte til nedgang for selskaberne Toyota og Canon.
Kopspi-indekset i Seoul faldt med hele 2,2 procent, mens Taiwanbørsens Weighted-index gik ned med to procent.
Dystert ser det også ud i Hongkong, hvor Hang Seng-indekset var faldet med 2,2 procent kort før lukning.
Det er fortsat bekymring for krisen i de sydeuropæiske eurolande, dårlige arbejdsløshedstal i USA og stigende inflation i Kina, der skaber nervøsitet og pessimisme på de internationale børser.
/ritzau/Reuters