Annonce
Udland

Kvinder beskylder hiphop-ikon Russell Simmons for voldtægt

Russell Simmons hjalp med at brede hiphopmusikken ud til et bredt publikum i USA i 1980'erne, da han medgrundlagde pladeselskabet Def Jam Recordings. Nu bliver han beskyldt for voldtægt. Foto: /ritzau/AP/Dima Gavrysh/arkiv

En tidligere korsanger for Madonna fortæller, at Simmons fastholdt og voldtog hende i en lejlighed i 1990.

Mindst tre kvinder står nu frem og fortæller, at de er blevet voldtaget af det amerikanske hiphop-ikon Russell Simmons.

Det skriver The New York Times.

Den 60-årige Simmons afviser beskyldningerne, som går tilbage til 1988.

Russell Simmons meddelte 30. november i år, at han trækker sig fra sit forretningsimperium. Det skete, efter at to kvinder beskyldte ham for overgreb, som han ligeledes afviser.

Tina Baker, som har sunget kor for blandt andre Madonna og Bruce Springsteen, siger til den amerikanske avis, at Simmons var hendes manager, da han i 1990 eller 1991 inviterede hende op i sin lejlighed.

Hun fortæller, at han her holdt hende nede og voldtog hende.

Fire personer tæt på Tina Baker, herunder hendes eksmand og hendes terapeut, bekræfter hændelsen over for The New York Times.

- Bagefter gik der ni år, før jeg igen havde sex med en mand. Jeg lukkede mig selv inde i en puppe, siger hun til avisen.

Omvendt siger Russell Simmons, at han aldrig har haft sex med Tina Baker.

- Jeg benægter på det kraftigste disse beskyldninger, udtaler han i en erklæring.

I modsætning til mange andre i hiphopbranchen har Simmons de seneste år skabt sig et spirituelt image, idet han promoverer yoga og veganisme.

Russell Simmons og hans medproducer Rick Rubin hjalp med at brede hiphopmusikken ud til et bredt publikum i USA i 1980'erne. Det skete, da de to grundlagde pladeselskabet Def Jam Recordings, der senere skrev kontrakt med blandt andet Beastie Boys, LL Cool J og senere Public Enemy.

Mange magtfulde mænd er i løbet af de seneste måneder blevet anklaget for seksuelt upassende opførsel. Det sker i kølvandet på en sag om Hollywood-producenten Harvey Weinstein, der beskyldes for sexchikane og overgreb mod en lang række kvinder.

Senest har filmstjernen Salma Hayek onsdag skrevet i The New York Times, at Weinstein forvandlede indspilningen af "Frida" fra 2002 - som Hayek spiller hovedrollen i - til et sandt mareridt.

- I flere år var han mit monster, skriver hun i et indlæg i avisen.

  • Russell Simmons Diamonds
    Russell Simmons hjalp med at brede hiphopmusikken ud til et bredt publikum i USA i 1980'erne, da han medgrundlagde pladeselskabet Def Jam Recordings. Nu bliver han beskyldt for voldtægt. Foto: /ritzau/AP/Dima Gavrysh/arkiv
Annonce
Udland

Trump kendt skyldig: Ingen er hævet over loven

Udland

Trump-advokat: Se bort fra slibrige detaljer

Annonce
Annonce
Guldborgsund

Lokale projekter får millioner fra fond: - Vi er meget glade og beærede

Vejret

Nu er sommeren her: Så varmt bliver det på LF

Lokal nyt

Glad formand: - Det er noget, jeg virkelig har kæmpet for i mange år

Indland

Danmark skal gøre kræftkampen kunstigt intelligent

Maribo

Renoveringskapløb: Flere huse ramt af råd

Sport

Slagen NFC-spiller: - Det er en hård omgang

Sport

Nye tørre tæsk til chanceløse Nykøbing FC

112

Bagagen lugtede mistænkeligt - og det var der en grund til

Guldborgsund

Nyt samarbejde? Kan ikke sige så meget konkret endnu

Lokal nyt

Ny aftale sikrer over to milliarder kroner mere til sundhed

112

Brand i Næstved sender ikke længere røg ind over beboelsesområde

Guldborgsund

Frank fra Kastaniegaarden til topmøde

Lolland

Kommunalt forslag betyder store udgifter for husejere

Guldborgsund

Simon Hansen ser tabte forældre

Guldborgsund

Holger Schou er pissehamrende stolt

Annonce
Annonce
Nordfalster

- Jeg bliver så harm over, at det bliver ødelagt for dem, der gør noget for andre

Maribo

Karen Margrethe druknede i vandmasserne

Lolland

Jørgen har været med hver gang siden 1974: - Det er svært at stoppe

Sport

Efter tre nederlag i træk: - Vi tager til Roskilde for at få noget med hjem

Guldborgsund

Brobyggeri når milepæl - og det kan bilisterne glæde sig over

Lolland

Skybrud kan ramme folkemøde: Vi har beredskabet klar

Lolland

Dansk tv-kendis: Sydhavsøerne har det hele