Annonce
Udland

Kvinder og børn bliver misbrugt på vej mod Europa

Unicef sætter i en ny rapport fokus på de lidelser, kvinder og børn udsættes for på deres vej fra Afrika til Europa via Libyen. Foto: AP/Daniel Etter

Menneskesmuglere misbruger og afpresser kvinder og børn på flugt, siger Unicef i en rapport tirsdag.

Kvinder og børn, der rejser fra Afrika til Europa via Libyen, bliver ofte seksuelt misbrugt, afpresset og mishandlet af menneskesmuglere.

Det skriver FN's børneorganisation, Unicef, i en rapport, der udkom tirsdag.

Rapporten bygger på interview med 122 kvinder og børn foretaget i efteråret 2016. En af dem, Unicef snakkede med, er 14-årige Jon fra Nigeria.

Han flygtede fra den militante gruppe Boko Haram og bliver nu tilbageholdt i en lejr i Libyen.

- Jeg har været her i syv måneder. Vi bliver behandlet, som om vi var høns, og vi får ikke rent vand eller ordentlig mad, siger Jon i rapporten.

Tre ud af fire af de børn, Unicef har interviewet til rapporten, siger, at de har været udsat for vold og chikane af voksne.

Halvdelen af kvinderne fortæller om seksuelt misbrugt på vejen fra hjemlandet til Libyen.

Ifølge Unicef er kvinder og uledsagede børn ofte afhængige af menneskesmuglere for at komme til Europa.

Rejsen foregår typisk på den måde, at migranterne betaler undervejs, hvilket gør dem sårbare over for afpresning, vold, prostitution og voldtægt.

Ifølge Afshan Khan, der er Unicefs specialkoordinator for flygtninge- og migrantkrisen i Europa, er ruten fra Afrika til Europa via Libyen blandt de farligste i verden.

- Ruten kontrolleres af menneskesmuglere og andre, der forsøger at udnytte desperate kvinder og børn, som ønsker at komme væk fra problemerne i deres hjemland og få et bedre liv, siger hun i en pressemeddelelse.

Unicefs danske generalsekretær, Steen M. Andersen, mener, at Danmark også har en rolle i at bekæmpe den dårlige behandling, som migranterne lider under.

- Som en del af EU skal Danmark presse på for, at der kommer øget fokus på, at også børn flygter, og børn er alt andet lige de svageste - også i en flugtsituation, siger han.

  • World Press Photo
    Unicef sætter i en ny rapport fokus på de lidelser, kvinder og børn udsættes for på deres vej fra Afrika til Europa via Libyen. Foto: AP/Daniel Etter
Annonce
Udland

Mistænkt bag attentat på premierminister er anholdt

Annonce
Annonce
Guldborgsund

Kendt bageri skifter navn: Det skal det hedde

Guldborgsund

Sidste skoledag løb løbsk: Bar røv til politiet

Lokal nyt

Efter lønfusk for millioner: Bemærkelsesværdig ændring møder kritik

Lokal nyt

Advarer før pinsen: Tænk jer om

Guldborgsund

Heftig debat om nyt rådhus: - I skulle skamme jer!

Sport

Sendte pædagogerne op i det røde felt: Nu har han fået 3-årig kontrakt

112

Dølle-kørsel blev dyr: Det måtte hun slet ikke

Lolland

Lokale museer er lettede over ny reform: Mister ikke tilskud

Indland

Sort røg: Brand hos Novo Nordisk kan ses på 30 kms afstand

Indland

Jagtulykke koster 53-årig mand livet

Vejret

Weekenden bliver varm men slutter for en landsdel med byger

112

Anklager vil have betjent straffet for udrykning med 200 km/t

Nakskov

- Det er helt vildt: Væltede ind med henvendelser på 12 timer

Indland

Ni ud af ti danskere modtog sireneadvarsel på mobilen

Udland

Kendt tryllekunstner beskyldes for seksuelle overgreb

Annonce
Annonce
Lolland

Nedslående melding fra kommunen: Værre end nogensinde før

112

Tysker på afveje: Cyklede på Farøbroen

Erhverv

Scandlines sætter passagerrekord - men resultatet falder

Sport

Mulle i ekstase efter mirakelsejr: - Afskriv aldrig NFH

Guldborgsund

- Jeg har aldrig oplevet noget lignende - den største overraskelse nogensinde

Udland

Mistænkt bag attentat på premierminister er anholdt

Guldborgsund

Millionoverskud i krokodille-land