Annonce
Udland

Laschet folder stemmeseddel den forkerte vej i valgbrøler

Laschets to krydser var synlige, da han afgav sin stemme. Det skulle de ifølge de tyske valgregler ikke have været. Foto: Thilo Schmuelgen/Reuters

De mest oplagte kanslerkandidater har stemt i Tyskland. Men det gik ikke lige godt for alle.

Stemmeafgivningen er søndag i fuld gang ved det tyske parlamentsvalg, og et fast element på valgdagen er, når kandidaterne sætter deres kryds.

For CDU-leder Armin Laschet er den del dog ikke gået helt som planlagt.

Han fik nemlig foldet sin stemmeseddel den forkerte vej, da han søndag afgav sin stemme i hjembyen Aachen.

Dermed blev Laschets to krydser synlige og fanget af diverse kameraer. Ikke overraskende gik stemmerne til hans eget parti.

Ifølge de tyske valgregler skal stemmesedlen være foldet, så det ikke er synligt, hvem man har stemt på.

På sociale medier bliver der gjort grin med episoden, men Laschets stemme kommer ikke til at blive kendt ugyldig. Det oplyser den øverste opsynsmyndighed ved valget, den såkaldte Bundeswahlleiter.

Myndigheden mener ikke, at der har været tale om et forsøg på at påvirke andre vælgere, da det var ventet, at Laschet ville stemme på sit eget parti.

Som udgangspunkt skulle Laschet dog på grund af foldefejlen have modtaget en ny stemmeseddel.

- Ender stemmesedlen alligevel i valgurnen, kan den ikke længere frasorteres og er gyldig, skriver myndigheden på Twitter.

Efterfølgende har Laschet ikke umiddelbart kommenteret stemme-upseren. Han udtalte sig i stedet om valgets vigtighed:

- Det er et forbundsvalg, der kommer til at afgøre Tysklands retning i de kommende år, og derfor tæller enhver stemme, sagde Laschet ifølge nyhedsbureauet Reuters.

Laschets valgkamp har været alt andet end en dans på roser.

Kritikere mener, at han har en tendens til uheldige fejltrin - blandt andet da han under et pressemøde i oversvømmede Erftstadt kunne ses grine i baggrunden.

Laschets største modstander ved valget, SPD's Olaf Scholz, har søndag også stemt.

Ifølge Reuters havde socialdemokratiske SPD i de sidste målinger inden valget en føring på mellem et og tre procentpoint over konservative CDU.

- Jeg håber, at så mange borgere som muligt vil gå ud og stemme og gøre et meget stærkt resultat for SPD muligt og give mig mandatet til at blive den næste forbundskansler i Tyskland, sagde Scholz efter stemmeafgivningen i Potsdam ifølge Reuters.

En række mulige regeringskoalitioner med flere partier kan blive en mulighed afhængigt af valgresultatet.

Stemmestederne åbnede klokken 08.00 søndag og lukker klokken 18.00. Alle valgkredse ventes at være talt op på et tidspunkt natten til mandag.

CDU-leder Armin Laschet afgiver sammen med sin hustru søndag sin stemme i hjembyen Aachen. Foto: Federico Gambarini/Ritzau Scanpix
Link til Bild-artikel
SPD's kanslerkandidat stemmer her i Potsdam i Tyskland. Foto: Wolfgang Rattay/Reuters
  • Germany goes to the polls in the German federal elections
    Laschets to krydser var synlige, da han afgav sin stemme. Det skulle de ifølge de tyske valgregler ikke have været. Foto: Thilo Schmuelgen/Reuters
  • Conservative candidate Laschet votes in German elections
    CDU-leder Armin Laschet afgiver sammen med sin hustru søndag sin stemme i hjembyen Aachen. Foto: Federico Gambarini/Ritzau Scanpix
  • Germany goes to the polls in the German federal elections
    SPD's kanslerkandidat stemmer her i Potsdam i Tyskland. Foto: Wolfgang Rattay/Reuters
Annonce
Udland

Fire betjente er dræbt i skyderi i amerikansk forstad

Annonce
Annonce
Lolland-Falster

Refa-formand forarget: - Hvordan pokker kan de drive en virksomhed på den måde?

Lolland

Store skole-drømme: - Der er et kæmpe arbejde foran os

Lolland

50.000 træer og buske plantes: Ny skov indvies

Indland

86.000 danskere er afhængige

Guldborgsund

René fordobler overskuddet

Guldborgsund

Helt vildt: Lokal forestilling nomineret til landets største teaterpris

Politik

Lollik bliver spidskandidat

112

Snuppet med stor mængde narko: Skjult i hemmelige rum i bilen

Politik

Dansk minister afbryder 1. maj-tale

Sport

NFH-semifinalemodstander fundet

Guldborgsund

Kampfly spottet over Falster: Her er forklaringen

Erhverv

Scandlines skifter ud i direktionen: Her er de nye navne

Dølle

Politiet opfordrer før Dølle: - Lad være med det

Indland

Ung kvinde løsladt i mørklagt terrorsag

Guldborgsund

Fagforeninger på 1. maj: Vi drukner i vores egen succes

Annonce
Annonce
Dølle

Claus gjaldede: Er I liderlige? Og endte på landsdækkende tv

Lolland

Utæt pakning stopper færge

Sport

Langt fra dansk rampelys har Mike fra Maribo høstet store trofæer

Indland

Derfor hyler sirenerne i dag

Lolland

Ingen parterapeut: Minister afviser at løse byrådskrise

Sport

Overrasket Kielstrup efter drama:  - For fanden da. Vi er i semifinalen

Lokal nyt

Melder tæt på udsolgt