Bølgerne gik højt under tv-debat mellem præsidentkandidater, og Macron beskylder Le Pen for at lyve.
Tonen var særdeles hård, da Emmanuel Macron og Marine Le Pen onsdag aften optrådte i en tv-debat før anden og sidste runde af det franske præsidentvalg søndag.
Marine Le Pen forsøger flere gange at lægge ansvaret for en upopulær arbejdsreform over på Macron. Hun beskylder ham for at være "systemets kæledægge".
- Du forsøger at glemme, at du har været del af denne regering, siger Front Nationals leder.
Emmanuel Macron var minister fra 2014 til 2016.
Omvendt beskylder kandidaten fra det nystiftede parti En Marche sin modstander for at lyve.
- Nu har Marine Le Pen brugt tre minutter på at forklare sin strategi i kampen mod Frankrigs arbejdsløshed, og den eksisterer ikke. Din strategi er at fortælle mange løgne, og hvad der er galt i landet. Men du siger intet, siger Macron.
Han tilføjer, at hun beskæftiger sig for meget med fortiden og for lidt med de aktuelle problemer, som Frankrig står over for.
Blandt de centrale emner i debatten var kampen mod terror.
Le Pen beskylder Macron for at være for blød, når det kommer til islamistisk ekstremisme.
- Du har en overbærende holdning til islamistisk fundamentalisme, siger hun.
Imens mener Macron, at den højreorienterede Le Pens politiske projekt risikerer at udløse en borgerkrig i Frankrig.
- Jeg vil være kompromisløs, og jeg vil føre kampen mod terror på alle niveauer, men det, der vil fælde os, er det, som du foreslår, nemlig en borgerkrig, siger Macron.
De to kandidater er på mange områder diametrale modsætninger.
Macron støtter globalisering, mere udvikling af EU og en liberal økonomisk politik, hvor der skal gennemføres nødvendige nedskæringer i det franske velfærdssystem.
Le Pen er imod EU og imod globalisering og står for en "nationalistisk" linje, hvor Frankrigs interesser skal sættes i første række. Hun vil ikke som Macron skære ned.
Frankrig er EU's største velfærdsstat. Det har givet landet store problemer med økonomien og med et meget omfattende bureaukrati. De statslige udgifter udgør i dag 57 procent af bruttonationalproduktet.
Macron har et erklæret mål om bringe dem ned på 52 procent.
Lønomkostningerne er gået op, og konkurrenceevnen er svækket, og mange venter ingen forandringer i et land, hvor tidligere reformplaner er kommet til kort over for velfærdsstatskulturen og fagforeningerne.