Annonce
Udland

Lektor om militærmøde: Obama mangler partnere på jorden

Den internationale koalition mod IS har sat ansigt på hinanden og lagt overordnede linjer, vurderer ekspert.

Der er ikke kommet revolutionerende nyt ud af et militærmøde i Washington, hvor militærledere fra hele verden, heriblandt Danmark, har diskuteret indsatsen mod Islamisk Stat (IS) i Irak og Syrien.

Men det var heller ikke forventet, lyder det fra Peter Viggo Jakobsen, der er ekspert i international politik og lektor ved Forsvarsakademiet. I stedet har koalitionens parter fået hilst på hinanden og begyndt koordineringen af kampen.

- Mødet var praktisk og en politisk markering af, at der fra amerikansk side er styr på tingene og en strategi på indsatsen mod IS.

- Nu har parterne hilst på hinanden, afstemt forventninger, fået information om situationen, og de lange linjer kunne lægges ved mødet. Det er helt normal procedure i stedet for at snakke frem og tilbage mellem hovedstæderne, siger han til Ritzau.

Peter Viggo Jakobsen finder det derfor også mere interessant, hvem der ikke havde modtaget en invitation til mødet.

- Man kan hæfte sig ved, hvem der ikke var med. Der var ingen repræsentanter for de syriske oprørere, for dem vil man ikke have noget med at gøre, men det betyder, at man ikke har nogen på landjorden at samarbejde med, siger han og uddyber:

- Der er forhandlinger i gang med Tyrkiet om at træne oprørere på tyrkisk jord, men det er en proces, der vil tage år. Derfor er der ikke udsigt til ændringer i Syrien på den korte bane.

- Men det er koalitionsparterne klar over. De forventer ikke en hurtig afgørelse, men ved, at det er det politiske, der styrer tempoet.

Repræsentanter fra de godt 20 lande, der kæmper mod jihadisterne, var til stede ved mødet på Andrew Air Force Base nær Washington. Heriblandt Danmark, Australien, Storbritannien, Bahrain, Holland, Saudi-Arabien, Tyrkiet, Frankrig, Irak, Tyskland, Forenede Arabiske Emirater, Libanon, Qatar, Kuwait og Jordan.

Og de militære ledere fra de respektive lande er klar til en mission med bump på vejen, lød det fra USA's præsident, Barack Obama.

- Der er ingen hurtige løsninger på det her. Der vil være dage med fremskridt og perioder med tilbageslag, men vores koalition står sammen i en langstrakt indsats, sagde han efter mødet ifølge AFP.

Jihadisterne har erobret store landområder, siden Islamisk Stat i juni udråbte et kalifat, der strækker sig over dele af Irak og Syrien.

Annonce
Annonce
Annonce
Femern

Kongen gav en helt særlig gave til Femern-forbindelsen

112

Drama på vejen: Smed løbehjulet direkte ud foran bil

Royalt besøg

Se video: Her kommer kongen til Lolland

Vejret

Nu igen: Risiko for skybrud på Lolland og Falster

Erhverv

Fra ærter til frø: Nu er den store fabrik solgt

Royalt besøg

Bente er klar som den første: - Jeg synes, det er stort

Erhverv

Vejrø-milliardær gør vildt køb af flamboyant englænder

Indland

Sommervarmen er på vej: Så varmt bliver det

Vejret

Det seneste år er det vådeste i dansk vejrhistorie

Liveblog

Iført hjelm og vest indviede kongen tunnelelement

Rødby

Mest omfattende ændring i 60 år: Slut med lange køer

112

Alvorligt færdselsuheld spærrede landevej

Guldborgsund

Vil lokke nye til: Prøv at bo her før du køber

Sport

Sådan! Lollandsk OL-håb vinder EM-guld

Guldborgsund

En af de helt tunge attraktioner kommer til Gedser

Annonce
Annonce
Sport

Mads Pedersen på podiet i Nysted

Lolland

Kæmper for at få uddannelser til Nakskov

112

31-årig mand stikker læge på psykiatrisk afdeling med en kniv

Indland

Borgere får sendt nye beredskabsråd som digital post

112

Mand afgået ved døden efter alvorlig ulykke

112

Uheld på Sydmotorvejen: Person kørt på sygehuset

Fejø

Klimaaktivisterne tøver ikke længere: Vigtige retningslinjer