Krisen om halvøen Krim lurer igen i baggrund af de seneste russisk-ukrainske stridigheder.
Ukraine er i krigstilstand, efter at Rusland søndag forsøgte at aflevere det budskab, at Ukraine godt kan glemme alt om at få Krim-halvøen tilbage.
Sådan læser lektor ved Forsvarsakademiet Claus Mathiesen udfaldet af en episode søndag, hvor den russiske kystvagt stødte sammen med tre ukrainske skibe. Det fik efterfølgende Ukraine til at gå i delvis undtagelsestilstand.
Rusland nægtede søndag tre ukrainske skibe adgang ind gennem det stræde, der er formet af den russiske Taman-bugt på den ene side og halvøen Krim på den anden side.
Situationen blev så tilspidset, at der blev affyret skud mellem de to landes skibe.
- Det er den seneste kulmination på mindst seks måneders russiske bestræbelser på at være den, som bestemmer over Det Azovske Hav. Det hænger sammen med annekteringen af Krim, siger Claus Mathiesen.
- Det gør, at man ikke kan blive enige om spillereglerne. Russerne har i stigende grad gjort det besværligt for ukrainerne.
- Det, der skete søndag, var, at russerne tilsyneladende ville statuere et eksempel.
Ukraines præsident, Petro Porosjenko, bad derefter parlamentet om at erklære en særlig undtagelsestilstand.
Ifølge Claus Mathiesen betyder det i praksis, at en række individuelle rettigheder såsom retten til at forsamles og ytre sig frit kan begrænses.
Derudover får militæret mulighed for forskellige former for beslaglæggelser af borgernes ejendom. Det sker for at optimere militærets evne for at forsvare sig i tilfælde af et angreb fra Rusland.
Tilstanden opretholdes i 30 dage. Den er kun gældende i nogle regioner i Ukraine.
Hele forløbet kommer et år før et ukrainsk præsidentvalg og med dårlige målinger for præsident Porosjenko.
Dermed bliver det ifølge Claus Mathiesen også en test for det ukrainske demokrati, om de nye beføjelser bliver misbrugt over for kritiske medier og politiske modstandere.