Annonce
Udland

Libanesere vil protestere mod Syrien ved begravelse

Tusindvis af libanesere forbereder en anti-syrisk massedemonstration i Beirut søndag i forbindelse med begravelsen af landets dræbte efterretningschef Wissam al-Hassan.

Mange tusinde mennesker ventes at gå på dagen for at mindes den dræbte general, som var en fremtrædende skikkelse i oppositionen mod Hizbollah og andre grupper, der støtter Syriens regime omkring præsident Bashar al-Assad.

Hassan blev sammen med syv andre dræbt fredag, da han kørte gennem en sidegade i et kristent kvarter i Beirut. Her var der anbragt en bombe i en bil, der eksploderede, da han kørte forbi.

Syrien beskyldes for at have planlagt bombeangrebet, som har skabt stærke spændinger i Libanon og skabt en konfrontation mellem de prosyriske og anti-syriske grupper.

Wissam al-Hassan bliver begravet søndag eftermiddag i Beirut ved siden af den tidligere premierminister Rafiq Hariri, som blev dræbt ved et attentat, der i 2005 tvang Syrien til at trække sig ud af Libanon efter tre årtiers besættelse.

Saad Hariri, som er søn af den dræbte premierminister og leder af den anti-syriske oppositionsbevægelse 14. Marts, har opfordret alle til at deltage i masseprotesterne.

- Hver enkelt af jer opfordres til at deltage i begravelsen af Wissam al-Hassan, som beskyttede Libanon mod Bashar al-Assads komplot, hedder det i opfordringen fra den tidligere regeringsleder.

Mange libanesere frygter, at borgerkrigen i nabolandet spreder sig over grænsen. De mistænker Assad for bevidst at skabe en konflikt i Libanon, der vil gavne hans egen position i Syrien.

Libanons prosyriske premierminister, Najib Mikati, tilbød lørdag at træde tilbage, men sagde efter et møde med landets præsident, at han vil forblive på sin post, da et magttomrum er farligt i den nuværende situation.

Mikati fremsatte udtalelsen i forbindelse med i et krisemøde i Libanons regering, som er domineret af den magtfulde shiamuslimske Hizbollah-bevægelse. Mikati er selv sunnimuslim, men han er også tæt på Hizbollah.

/ritzau/AFP

Annonce
Udland

Trump kendt skyldig: Ingen er hævet over loven

Udland

Trump-advokat: Se bort fra slibrige detaljer

Annonce
Annonce
Guldborgsund

Får kæmpebeløb til særlig have: - Jeg troede dårligt mine egne øjne

Lolland

3.900 besøgte Whitsun: Nu er regnskabet gjort op

Madens Folkemøde

Kendt forfatter på lollandsk mad-mission

Indland

Færre strande får blåt flag - ny ordning vinder indpas

Guldborgsund

Usikkerhed om omdiskuteret præstegård: Køber er sprunget fra

Lokal nyt

Glad formand: - Det er noget, jeg virkelig har kæmpet for i mange år

Guldborgsund

Lokale projekter får millioner fra fond: - Vi er meget glade og beærede

Sport

Slagen NFC-spiller: - Det er en hård omgang

Madens Folkemøde

Ø-formand ”scoutede” på folkemøde

Indland

Danmark skal gøre kræftkampen kunstigt intelligent

Lokal nyt

Ny aftale sikrer over to milliarder kroner mere til sundhed

112

Brand i Næstved sender ikke længere røg ind over beboelsesområde

Vejret

Nu er sommeren her: Så varmt bliver det på LF

112

Bagagen lugtede mistænkeligt - og det var der en grund til

Guldborgsund

Frank fra Kastaniegaarden til topmøde

Annonce
Annonce
Maribo

Renoveringskapløb: Flere huse ramt af råd

Guldborgsund

Nyt samarbejde? Kan ikke sige så meget konkret endnu

Guldborgsund

Simon Hansen ser tabte forældre

Maribo

Karen Margrethe druknede i vandmasserne

Sport

Nye tørre tæsk til chanceløse Nykøbing FC

Sport

Efter tre nederlag i træk: - Vi tager til Roskilde for at få noget med hjem

Lolland

Skybrud kan ramme folkemøde: Vi har beredskabet klar