Annonce
Udland

Libyens premierminister: Gaddafi er død

Vi har ventet længe på dette øjeblik, siger Libyens premierminister. Makabre optagelser af den døde Gaddafi.

Efter modstridende meldinger i løbet af torsdag eftermiddag bekræfter Libyens premierminister, Mahmoud Jabril, at Muammar Gaddafi er dræbt i byen Sirte.

- Vi har ventet på dette øjeblik i lang tid. Muammar Gaddafi er blevet dræbt, fortæller Jabril på et pressemøde i Tripoli.

Samtidig viser internationale tv-stationer makabre videooptagelser fra en mobiltelefon af en død Gaddafi, der slæbes langs jorden af en begejstret menneskemængde.

Libysk tv oplyser, at Gaddafis lig er ført til byen Misrata længere mod vest.

Men der var i flere timer modstridende meldinger om, hvad der var hændt.

Uanset forløbet så er den folkelige reaktion spontan. Tusindvis af mennesker strømmer ud i Tripolis gader, og støjen fra geværer og maskinpistoler, der bliver affyret op i vejret i glæde, er øredøvende.

Gaderner genlyder af råbet "Gud er stor".

Samme scener udspiller sig i Sirte og andre byer i Libyen.

Nato meddelte tidligere, at dets fly torsdag morgen ramte to Gaddafi-køretøjer uden for Sirte.

Men talsmænd for det libyske overgangsråd afviser alle spekulationer om, at Nato har dræbt den 69-årige Gaddafi. De siger, at det var militære enheder fra Misrata, der slog Gaddafi ihjel.

I første omgang oplyste overgangsrådets styrker, at Gaddafi var fundet i live i en betoncylinder ved Sirte.

- Gaddafi var hårdt såret. Han havde kvæstelser i sine ben, og han var også ramt i hovedet, sagde talsmanden Abdel Majid Mlegta, der ifølge eget udsagn selv så Gaddafi.

- Han ånder stadig. Han er kørt bort i en ambulance, forklarede TNC's talsmand Mohamed Leith tidligere torsdag.

Ifølge den første melding om Gaddafis tilfangetagelse var den tidligere libyske leder såret i begge ben.

- Skyd ikke. Skyd ikke, råbte han, da han blev opdaget, fortalte soldater.

Overgangsrådets styrker har i de seneste dage gennemført en offensiv mod Sirte, der var Gaddafis fødeby.

En militær leder, Khalifa Haftar, oplyser, at overgangsrådets styrker i løbet af torsdagen har indtaget Sirte.

- Sirte er befriet og med bekræftelsen af Gaddafis død er hele Libyen nu frit, siger han.

- De, som kæmpede sammen med Gaddafi, er enten dræbt eller såret, tilføjer Haftar.

Det libyske overgangsråd oplyser samtidig, at Gaddafis søn Mo'tassim også blev dræbt under torsdagens angreb på Sirte.

Den samme skæbne er overgået Gaddafis forsvarsminister, Abu Bakr Tunis, rapporterer libysk tv.

/ritzau/AP

Annonce
Udland

Trump kendt skyldig: Ingen er hævet over loven

Udland

Trump-advokat: Se bort fra slibrige detaljer

Annonce
Annonce
Guldborgsund

Får kæmpebeløb til særlig have: - Jeg troede dårligt mine egne øjne

Lolland

3.900 besøgte Whitsun: Nu er regnskabet gjort op

Lokal nyt

Glæder sig over flere penge til vanskeligt stillede kommuner

Indland

Færre strande får blåt flag - ny ordning vinder indpas

Guldborgsund

Usikkerhed om omdiskuteret præstegård: Køber er sprunget fra

Madens Folkemøde

Kendt forfatter på lollandsk mad-mission

Guldborgsund

Lokale projekter får millioner fra fond: - Vi er meget glade og beærede

Lokal nyt

Glad formand: - Det er noget, jeg virkelig har kæmpet for i mange år

Madens Folkemøde

Ø-formand ”scoutede” på folkemøde

Indland

Danmark skal gøre kræftkampen kunstigt intelligent

Lokal nyt

Ny aftale sikrer over to milliarder kroner mere til sundhed

112

Brand i Næstved sender ikke længere røg ind over beboelsesområde

Vejret

Nu er sommeren her: Så varmt bliver det på LF

Sport

Slagen NFC-spiller: - Det er en hård omgang

Guldborgsund

Frank fra Kastaniegaarden til topmøde

Annonce
Annonce
Maribo

Renoveringskapløb: Flere huse ramt af råd

112

Bagagen lugtede mistænkeligt - og det var der en grund til

Guldborgsund

Simon Hansen ser tabte forældre

Guldborgsund

Nyt samarbejde? Kan ikke sige så meget konkret endnu

Sport

Nye tørre tæsk til chanceløse Nykøbing FC

Maribo

Karen Margrethe druknede i vandmasserne

Sport

Efter tre nederlag i træk: - Vi tager til Roskilde for at få noget med hjem