Annonce
Udland

Loch Ness-uhyrets hjemsted er ramt af klimaforandringer

Vandstanden i Loch Ness-søen er nogle steder faldet til at være kun lidt over en meter. (Arkivfoto). Foto: Andy Buchanan/Ritzau Scanpix

En tør start på året giver udfordringer ved Loch Ness-søen, hvor vandstanden er på laveste niveau i årevis.

Loch Ness-søen i Skotland, der særligt er kendt for det mytiske Loch Ness-uhyre, er påvirket af de globale klimaforandringer.

Det skriver nyhedsbureauet AFP.

En meget tør start på 2023 betyder blandt andet, at vandstanden i søen er på sit laveste niveau siden begyndelsen af 1990'erne.

Artiklen fortsætter efter annoncen

Ved et vandkraftværk langs ferskvandssøens østlige kyst er vandstanden blevet målt til at være lidt over en meter - helt præcist 109 centimeter.

- Det har været på det niveau i flere måneder nu, siger 84-årige Gordon Mangus, der er vokset op ved den kendte sø.

- Vi er vant til regn, men vi er ikke vant til så lange tørkeperioder, siger han.

Den aflange Loch Ness-sø ligger i højlandet i det nordlige Skotland. Den er omkring 36 kilometer lang og knap tre kilometer bred.

Søen er over 200 meter dyb på det dybeste sted.

Også flere andre søer i det skotske højland er påvirket af klimaforandringer. Det siger Nathan Critchlow, der står i spidsen for vand og planlægning i Skotlands miljøbeskyttelsesagentur (Sepa).

- Alle opfatter Skotland som et vådt land, men tørker bliver mere og mere hyppige på grund af klimaforandringer, siger han og tilføjer:

- Vi er vant til at have tørke relativt sjældent - cirka en gang hvert 18. år. Men når vi når til 2050, forventer vi at have lav vandstand hvert andet år.

Tørken har også påvirket Skotlands dyreliv - herunder den skotske laksebestand - samt landbruget og energiproduktionen.

- Vand er ved at blive en mere sjælden vare også i denne del af verden, sagde laksefisker Brian Shaw, da AFP besøgte ham i sidste måned.

- Alle prøver at få fat i vand til deres eget behov, siger han.

Ifølge et klimaudvalg, som den britiske regering har oprettet, har Skotland registreret alle sine ti varmeste år nogensinde fra 1997 og frem.

Loch Ness-søen er ifølge en mange år gammel myte hjemsted for Loch Ness-uhyret, der også har også tilnavnet Nessie.

Uhyret beskrives typisk som en slags blanding af en søslange og en dinosaur med en lang hals, en lang hale og et lille hoved.

/ritzau/

  • BRITAIN-SCOTLAND-CLIMATE-ENVIRONEMNT-WATER
    Vandstanden i Loch Ness-søen er nogle steder faldet til at være kun lidt over en meter. (Arkivfoto). Foto: Andy Buchanan/Ritzau Scanpix
Annonce
Udland

Brandmand mister livet i redningsaktion under sydtyske oversvømmelser

Udland

Trump kendt skyldig: Ingen er hævet over loven

Annonce
Annonce
Guldborgsund

Forurening forsinker eftertragtet boligbyggeri

112

Politiet efterlyser vidner til endnu en brand

112

Smadrede rude og blev kørt direkte i fængsel

Sport

Cort sørger for ny dansk etapesejr i Dauphiné

112

Stoppet af politiet: Bilist uden kørekort ville gratis med færgen

Lolland

Lolland er helt i toppen: Intet sted er den grønnere

112

Politiet tog bilen og sigtede kvinden for et hav af forhold

Sport

Niklas Landin stopper på landsholdet

Indland

Dansk myndighed afblæser gasforsyningskrise

112

Familie på gåtur fandt knogle fra Emilie Meng

Vejret

Vink farvel til sommervejr: Nu kommer regnen og blæsten

Indland

Nu er får de ældre anonym samtalelinje

112

Meldte sig selv efter knivstikkeri: Nu er der nyt fra politiet

Sport

Markant flere til håndbold: Tilskuerne strømmer ind i den nye hal

Indland

It-forsker opfordrer Ticketmaster-brugere til at skifte kode

Annonce
Annonce
Lolland

Skimmelsvamp sender 180 væk: De er begejstrede over løsning

Politik

S-politiker med fortid på Falster trækker sig efter "Den sorte svane"

Udland

Brandmand mister livet i redningsaktion under sydtyske oversvømmelser

Madens Folkemøde

Hun er særdeles tilfreds: - Jeg kan slet ikke finde på noget dårligt at sige

Guldborgsund

Socialbevidst kok er ny forpagter på familiecamping

Lokal nyt

Glæder sig over flere penge til vanskeligt stillede kommuner

Madens Folkemøde

Kendt forfatter på lollandsk mad-mission