Annonce
Udland

Løkke: Tyrkiet gør alt det forkerte og hører ikke til i EU

Statsministeren erkender, at han ikke får opbakning i EU til at stoppe medlemsforhandlinger med Tyrkiet.

- Tyrkiet gør alt det forkerte, siger statsminister Lars Løkke Rasmussen (V) torsdag i Bruxelles.

Ved ankomsten til et EU-topmøde, hvor blandt andet Tyrkiets fortsatte optagelsesforhandlinger er på dagsordenen, gentager han sit synspunkt om, at EU burde stoppe optagelsesforhandlingerne med præsident Recep Tayyip Erdogan.

- Det Tyrkiet, vi har set udfolde sig under Erdogans styre, det er et Tyrkiet, der ikke hører hjemme i EU.

- At have det her perspektiv om, at Tyrkiet på et tidspunkt bliver medlem af EU, det er ikke et realistisk perspektiv. Derfor er der jo egentlig ingen grund til at foregøgle nogen det, siger statsministeren.

Men han erkender, at han ikke har opbakning blandt de øvrige EU-ledere til at stoppe forhandlingerne.

- Men jeg håber, vi får en god snak om, hvad der skal til i Tyrkiet, hvis vi for alvor skal sætte liv i forhandlingerne igen, siger Løkke.

Kun Østrig har på forhånd været lige så klar i mælet som Danmark.

Den tyske forbundskansler, Angela Merkel, vil fokusere på EU's økonomiske støtte til Tyrkiet som kandidatland.

- Udviklingen for de demokratiske værdier i Tyrkiet har været meget negativ. Tyskere bliver anholdt, og hele den tyrkiske retsstat bevæger sig i den forkerte retning. Det er meget bekymrende, siger Merkel ved ankomsten.

Hun ser gerne, at EU skærer i den særlige præoptagelsesfond for Tyrkiet. Der er ved at være udbetalt tre milliarder euro (omkring 22 milliarder kroner), men der er også givet løfte om yderligere tre milliarder.

Dem har den danske statsminister også fokus på.

- Jeg håber, at vi kan få en snak om, hvordan man kan bringe føroptagelsesmidlerne i anvendelse, så man understøtter det modsatte af det, vi ser nu. Vi skal støtte og sende en håndsrækning til de demokratiske kræfter, siger Løkke.

Både han og Merkel betoner også, at EU har brug for et fortsat godt forhold til den tyrkiske nabo.

- Vi skal jo ikke vende ryggen til Tyrkiet. Tyrkiet ligger, hvor Tyrkiet ligger. Vi har en aftale med dem, som har bidraget til, at vi har fået styr på asyltilstrømningen, og vi er partnere i Nato, siger statsministeren.

EU-topmødet ventes torsdag aften at have en lang debat om Tyrkiet - men uden at der bliver truffet konkrete beslutninger. I udkastet til topmødets slutdokument er der kun lagt op til at konstatere, at sagen bliver drøftet.

Annonce
Udland

Fire betjente er dræbt i skyderi i amerikansk forstad

Annonce
Annonce
Stubbekøbing

Rystet over opdagelse: Hvem f***** stjæler fra en kirkegård?

Dølle

I tvivl før dit Dølle-besøg? Her skal du bruge din tid

112

Hurtigt personale fik slukket brand

Indland

86.000 danskere er afhængige

Lolland

Efterlyser hundeejere: - Man kan virkelig gøre en forskel

Guldborgsund

René fordobler overskuddet

112

Det lokale politi får nyt våben: Se det her

Lolland

50.000 træer og buske plantes: Ny skov indvies

Guldborgsund

Helt vildt: Lokal forestilling nomineret til landets største teaterpris

Sport

NFH-semifinalemodstander fundet

Indland

Ung kvinde løsladt i mørklagt terrorsag

Guldborgsund

Fagforeninger på 1. maj: Vi drukner i vores egen succes

Dølle

Dølle-formandens insider tips: Undgå disse tidspunkter

112

Snuppet med stor mængde narko: Skjult i hemmelige rum i bilen

Lolland

Utæt pakning stopper færge

Annonce
Annonce
Lolland-Falster

Refa-formand forarget: - Hvordan pokker kan de drive en virksomhed på den måde?

Politik

Dansk minister afbryder 1. maj-tale

Sport

Langt fra dansk rampelys har Mike fra Maribo høstet store trofæer

Guldborgsund

Kampfly spottet over Falster: Her er forklaringen

Lolland

Vil afværge lokal katastrofe: - Der er et kæmpe arbejde foran os

Erhverv

Scandlines skifter ud i direktionen: Her er de nye navne

Sport

Overrasket Kielstrup efter drama:  - For fanden da. Vi er i semifinalen