Annonce
Udland

Loft faldt ned i fyldt London-teater: Flere er kvæstet

Syv teatergæster er indlagt med kvæstelser og næsten 80 personer, heriblandt flere børn, er kommet lettere til skade, efter at et loft torsdag aften kollapsede under en forestilling i Apollo Theatre i den britiske hovedstad London.

Ingen af de tilskadekomne er i livsfare, oplyser de britiske myndigheder tidligt fredag morgen ifølge The Guardian.

- I min tid som brandmand har jeg aldrig set en lignende ulykke. Mange mennesker var i færd med at nyde showet her op til jul, siger stationsleder Nick Harding fra London Fire Brigade i en pressemeddelelse.

De røde lamper var hængt ud og samtlige 720 sæder i det 112-årige gamle teater besat, da ulykken indtraf.

En sektion af loftet kollapsede fra femte sals højde og faldt ned over publikum. Loftet rev dele af balkonerne med ned.

Flere teatergæster blev spærret inde under det sammenstyrtede loft, men redningsmandskab fik hurtigt samtlige personer - mange dækket af støv og blod - hevet ud af bygningen.

Alarmopkaldet til politiet kom klokken kvart over otte lokal tid, mens stykket "The Curious Incident of the Dog in the Night-Time" var godt i gang.

Martin Bostock, som var i teatret, da ulykken skete, troede, at sammenstyrtningen var en del af showet.

- Jeg tror, at den forreste del af balkonen faldt ned. Først troede vi, at det var en del af showet. Det var meget dramatisk. Vi har fået skrammer og blå mærker. Det tror jeg, at de fleste har fået, siger han til Sky News.

Simon Usborne, journalist for The Independent, overværede også stykket.

- Høje brag og knagende lyde. Troede det var en del af forestillingen, da et slør af mørkegråt støv fyldte hele teatersalen, og murbrokker faldt ned, skriver han på Twitter.

- "The Curious Incident of the Dog in the Night-Time" er temmelig populær blandt familier, og de græder og er temmelig forvirrede, tilføjer han.

Årsagen til ulykken kendes endnu ikke.

- Intet tyder i øjeblikket på, at der er tale om en kriminel handling, siger politiinspektør Paul Rickett til nyhedsbureauet AFP.

London blev ramt af tordenvej og regnskyl i timen op til ulykken.

Teatret ligger i det centrale London i nærheden af Piccadelly Circus.

Apollo Theatre blev opført i 1901, og den første forestilling løb af stablen den 21. februar samme år.

/ritzau/

Annonce
Udland

Trump kendt skyldig: Ingen er hævet over loven

Udland

Trump-advokat: Se bort fra slibrige detaljer

Annonce
Annonce
Guldborgsund

Får kæmpebeløb til særlig have: - Jeg troede dårligt mine egne øjne

Lolland

3.900 besøgte Whitsun: Nu er regnskabet gjort op

Lokal nyt

Glæder sig over flere penge til vanskeligt stillede kommuner

Indland

Færre strande får blåt flag - ny ordning vinder indpas

Guldborgsund

Usikkerhed om omdiskuteret præstegård: Køber er sprunget fra

Madens Folkemøde

Kendt forfatter på lollandsk mad-mission

Guldborgsund

Lokale projekter får millioner fra fond: - Vi er meget glade og beærede

Lokal nyt

Glad formand: - Det er noget, jeg virkelig har kæmpet for i mange år

Madens Folkemøde

Ø-formand ”scoutede” på folkemøde

Indland

Danmark skal gøre kræftkampen kunstigt intelligent

Lokal nyt

Ny aftale sikrer over to milliarder kroner mere til sundhed

112

Brand i Næstved sender ikke længere røg ind over beboelsesområde

Vejret

Nu er sommeren her: Så varmt bliver det på LF

Sport

Slagen NFC-spiller: - Det er en hård omgang

Guldborgsund

Frank fra Kastaniegaarden til topmøde

Annonce
Annonce
Maribo

Renoveringskapløb: Flere huse ramt af råd

112

Bagagen lugtede mistænkeligt - og det var der en grund til

Guldborgsund

Simon Hansen ser tabte forældre

Guldborgsund

Nyt samarbejde? Kan ikke sige så meget konkret endnu

Sport

Nye tørre tæsk til chanceløse Nykøbing FC

Maribo

Karen Margrethe druknede i vandmasserne

Sport

Efter tre nederlag i træk: - Vi tager til Roskilde for at få noget med hjem