Annonce
Udland

Los Angeles genindfører krav om mundbind indendørs

Som det første store byområde i USA genindfører Los Angeles påbud om mundbind på grund af smittestigning.

For en måned siden kunne Los Angeles og resten af delstaten Californien glæde sig over en længe ventet genåbning og ophævelse af stort set alle coronarestriktioner, men for de omkring ti millioner indbyggere i Los Angeles County blev glæden kortvarig.

Fra denne weekend skal de igen huske at tage et mundbind med, når de bevæger sig uden for hjemmet.

Det skriver nyhedsbureauet Reuters.

På grund af en brat stigning i antallet af nye smittetilfælde de seneste uger skal alle personer, der befinder sig indendørs på offentlige steder, igen iføre sig et mundbind. Kravet gælder fra lørdag aften 23.59 lokal tid.

Det gælder også for personer, der er færdigvaccineret.

I midten af maj oplyste føderale sundhedsmyndigheder ellers, at amerikanere, der er fuldt ud vaccineret, kunne sige farvel til mundbind både udendørs og indendørs.

Los Angeles er det første store byområde i USA til at genindføre krav om brug af mundbind i butikker, forretninger, restauranter, arbejdspladser og mange andre steder.

For to uger siden anbefalede myndighederne brug af mundbind på grund af en alarmerende stigning i nye tilfælde af covid-19 som følge af den særligt smitsomme Delta-variant, men nu er anbefalingen ændret til et krav, skriver avisen Los Angeles Times.

Torsdag meldte myndigheder om 1537 nye smittetilfælde i Los Angeles County. Det er det højeste antal siden begyndelsen af marts, og det er syvende døgn i træk, at antallet af nye smittetilfælde overstiger 1000.

Til sammenligning var der i snit 173 nye smittetilfælde i de syv dage op til genåbningsdagen 15. juni.

Desuden er antallet af indlagte coronapatienter fordoblet i samme periode. Fra 223 15. juni til 452 onsdag i denne uge. Det er dog over 90 procent lavere end i vinter, da hospitalsindlæggelserne toppede i Los Angeles.

Antallet af coronarelaterede dødsfald er også meget lave i forhold til tidligere med i snit omkring syv om dagen, skriver Los Angeles Times.

Annonce
Udland

Brandmand mister livet i redningsaktion under sydtyske oversvømmelser

Udland

Trump kendt skyldig: Ingen er hævet over loven

Annonce
Annonce
112

Stoppet af politiet: Bilist uden kørekort ville gratis med færgen

112

Politiet tog bilen og sigtede kvinden for et hav af forhold

112

Smadrede rude og blev kørt direkte i fængsel

Indland

Dansk myndighed afblæser gasforsyningskrise

112

Stukket i ryggen med kniv: Nu har han meldt sig selv

Lolland

Lolland er helt i toppen: Intet sted er den grønnere

Lolland

Skimmelsvamp sender 180 væk: De er begejstrede over løsning

Sport

Niklas Landin stopper på landsholdet

Sport

Markant flere til håndbold: Tilskuerne strømmer ind i den nye hal

112

Familie på gåtur fandt knogle fra Emilie Meng

Vejret

Vink farvel til sommervejr: Nu kommer regnen og blæsten

Indland

Nu er får de ældre anonym samtalelinje

Guldborgsund

Socialbevidst kok er ny forpagter på familiecamping

Politik

S-politiker med fortid på Falster trækker sig efter "Den sorte svane"

Indland

It-forsker opfordrer Ticketmaster-brugere til at skifte kode

Annonce
Annonce
Guldborgsund

Statsministeren på dobbelt-besøg på Falster

Madens Folkemøde

Hun er særdeles tilfreds: - Jeg kan slet ikke finde på noget dårligt at sige

Udland

Brandmand mister livet i redningsaktion under sydtyske oversvømmelser

Lokal nyt

Glæder sig over flere penge til vanskeligt stillede kommuner

Erhverv

Lander millionoverskud trods vanskeligt år

Madens Folkemøde

Kendt forfatter på lollandsk mad-mission

Indland

Færre strande får blåt flag - ny ordning vinder indpas