Lykke Friis: Dødsstraf i Tyrkiet er den røde linje for EU

Efter at resultatet af den tyrkiske folkeafstemning søndag aften stod klart, sagde Tyrkiets præsident, at han straks vil drøfte spørgsmålet om genindførelse af dødsstraf med sin regering og oppositionen.

Og at han om nødvendigt vil sende spørgsmålet til folkeafstemning.

Men hvis det kommer så vidt, at dødsstraf bliver indført, vil det overtræde EU's "røde linje". Det siger prorektor for Københavns Universitet og formand for Det Udenrigspolitiske Selskab, Lykke Friis.

- Vi vågner op til et forhold mellem EU og Tyrkiet, hvor der nu får alvor bliver sat spørgsmålstegn ved, hvorvidt udvidelsesforhandlingerne kan fortsætte.

- Da diskussionen var oppe sidste år, sagde EU meget klart, både EU-Kommissionens og nogle af medlemslandene, at det er uacceptabelt, hvis der indføres dødsstraf, siger hun.

I EU's charter for grundlæggende rettigheder stå der desuden i artikel 2, at "ingen må idømmes dødsstraf eller henrettes".

Valgkommissionen i Tyrkiet erklærede søndag aften sejr for ja-fløjen ved folkeafstemningen. Dermed kan der gennemføres en forfatningsændring, der vil koncentrere betydelig magt i et omdannet præsidentembede.

I alt har knap 50 millioner stemt ved folkeafstemningen. Søndag aften lød optællingen: 51,18 procent ja- og 48,82 nejstemmer.

- Nu vil de fleste lande nok bruge tid til at tænke på, hvordan Tyrkiet fortsat kan have et forhold til EU, uden at vi fuldstændig kompromitterer EU's overordnede værdier om demokrati og menneskerettigheder, siger Lykke Friis.

- Der vil dødsstraf naturligvis indgå som et centralt element.

Men selv om forholdet til Tyrkiet er oppe til overvejelse efter afstemningen, er EU fortsat afhængig af Tyrkiet, siger Lykke Friis.

- Vi indgår et skæbnefællesskab, for Tyrkiet grænser op til nogle meget ustabile områder - jeg nævner bare Syrien, siger hun.

- Men EU har også indgået en flygtningeaftale med Tyrkiet og er dybt afhængig af, at den fortsat bliver overholdt.