Mogens Lykketoft siger, at den nu afdøde generalsekretærs styren uden om de store lande kostede ham genvalg.
Som den eneste generalsekretær i FN's historie blev den nu afdøde Boutros Boutros-Ghali ikke genvalgt til endnu en femårig periode, da hans periode udløb i 1996.
En del af forklaringen kan være, at han lagde sig ud med nogle af de store lande, herunder USA, siger Mogens Lykketoft, formand for FN's Generalforsamling.
- Jeg tror, at man må sige om Boutros-Ghali, at han var alment respekteret som en rimelig stærk generalsekretær, der prøvede at have sin egen kurs.
- Og det var måske også baggrunden for, at man især fra amerikansk side ikke ønskede ham genvalgt. For man var ikke enig i alle de dele af hans kurs, som, han syntes, var vigtige.
- Det er, efter hvad jeg har fået fortalt i FN, baggrunden for, at han ikke som andre generalsekretærer før og siden fik en tiårs periode som generalsekretær, siger Mogens Lykketoft til Ritzau.
At han blev mødt af den modstand fra Vesten og især fra USA efterlod ifølge Lykketoft en del bitterhed i den afrikanske og arabiske verden.
- Jeg ved, at han blandt den sydlige verdens lande var en meget afholdt generalsekretær.
- Måske gjorde han også fejltagelser, det gør vi jo alle, men han var alment respekteret som en rimelig stærk generalsekretær.
Boutros-Ghali blev blandt andet også mødt af kritik for, at FN lod stå til, mens 800.000 mennesker under folkemordet i Rwanda blev myrdet.
Men Mogens Lykketoft finder det ikke rimeligt at skyde hele ansvaret for det svigt over på den daværende generalsekretær.
- Jeg ved ikke, om det specielt var hans manglende indgriben. Det var vel også, at der ikke var nogen af dem, der havde kapaciteten til at gribe ind, der reagerede i tide.
- FN's generalsekretær kan jo ikke forhindre et folkemord, hvis ikke han kan mobilisere styrker til at rykke ind.
- Det var jo et mere bredt svigt fra verdenssamfundet, der skete i Rwanda, siger Lykketoft.