Annonce
Udland

Måling: Konservativ får stor sejr i Tunesiens præsidentvalg

Den konservative præsidentkandidat Kais Saeids tilhængere fejrer det foreløbige resultatet af valgstedsmålingerne fra søndagens valg, der viser en massiv tilslutning til Saied med næsten tre fjerdele af stemmerne. Foto: Stringer/Reuters

Valgstedsmåling tyder på, at Tunesiens næste præsident kan blive en jurist, der forsvarer dødsstraf.

Den konservative Kais Saied får ifølge en valgstedsmåling 72,5 procent af stemmerne ved anden runde af Tunesiens præsidentvalg.

Det rapporterer radiostationen Mosaique FM ifølge nyhedsbureauet Reuters.

En anden valgstedsmåling, der er offentliggjort af den statslige tv-station Wataniya, viser endnu højere opbakning til Saied.

Denne måling giver ham næsten 77 procents opbakning. Modkandidaten, Nabil Karoui får 23 procent.

Kais Saied er professor i forfatningsret. Han er oppe imod mediemogulen Nabil Karoui, som er sigtet for økonomisk kriminalitet og har ført en stor del af sin valgkamp fra fængslet.

Karoui blev løsladt onsdag efter at have tilbragt over en måned bag lås og slå. Han siger selv, at anklagerne mod ham er politisk motiverede.

Begge kandidater er nye på den politiske scene i Tunesien. Ved første runde af præsidentvalget vragede vælgerne de politikere, der betragtes som en del af den gamle garde.

Iagttagere mener, at det skyldes tunesernes vrede over den økonomiske stilstand, arbejdsløshed og en dårligt fungerende offentlig sektor.

- Der er meget arbejdsløshed, så vi har brug for en præsident, der arbejder hårdt for økonomien, siger Ibdisseme Adaili, der stemte ved et valgsted i hovedstaden Tunis søndag.

Ved et andet valgsted siger vælgere, at de er splittet mellem Kais Saied, der "vil tage loven i brug", og Nabil Karoui, der "hjælper de fattige" - en henvisning til et velgørenhedsshow på tv, der har styrket Karouis popularitet i befolkningen.

Kais Saied har fået tilnavnet "Robocop" på grund af sin baggrund som professor i forfatningsret og sin stive fremtræden. Mediemogulen Karoui bliver til gengæld kaldt "Tunesiens Berlusconi".

Saied har i løbet af valgkampen forsvaret dødsstraf og kriminalisering af homoseksualitet samt en lov, der straffer ugifte par, som for eksempel holder i hånd eller kysser offentligt.

Karoui har fremstillet sig selv som de fattiges kandidat. Vælgerne kender ham fra hans medievirksomhed og forskellige former for velgørenhed.

Søndagens valg er det andet frie præsidentvalg i Tunesien siden de store omvæltninger i 2010 og 2011. Det var her, at tuneserne gik på gaden og efter store demonstrationer fik afsat præsident Zine el-Abedine Ben Ali.

Valget skulle efter planen først have været holdt senere på året. Men det blev fremrykket efter præsident Beji Caid Essebsis død i juli.

  • Supporters of Tunisian presidential candidate Kais Saied celebrate after unofficial results of the second round runoff of a presidential election in Tunis
    Den konservative præsidentkandidat Kais Saeids tilhængere fejrer det foreløbige resultatet af valgstedsmålingerne fra søndagens valg, der viser en massiv tilslutning til Saied med næsten tre fjerdele af stemmerne. Foto: Stringer/Reuters
Annonce
Udland

Fire betjente er dræbt i skyderi i amerikansk forstad

Annonce
Annonce
Dølle

Så er vi i gang: Gobs fyrede op under festen i Markedsteltet

Dølle

Harske Hubbi går efter Dølle-rekord

Dølle

Unge Dølle-veteraner: Der er nok mange, der pjækker i morgen

Indland

Messerschmidt måtte aflyse 1. maj-møde på grund af sikkerhed

Guldborgsund

Chok, chok, chok fra Vestlolland

112

Uvenner ude på marken: Fik slag i hovedet

Maribo

Var selv med til at lukke dem: Nu var han med til åbningen af en ny

112

Hurtigt personale fik slukket brand

Guldborgsund

René fordobler overskuddet

Indland

86.000 danskere er afhængige

Lolland

50.000 træer og buske plantes: Ny skov indvies

Guldborgsund

Helt vildt: Lokal forestilling nomineret til landets største teaterpris

Guldborgsund

En kongelig propel er landet på Dølle

112

Snuppet med stor mængde narko: Skjult i hemmelige rum i bilen

Sport

NFH-semifinalemodstander fundet

Annonce
Annonce
Dølle

Så er markedspladsen åben

Politik

Dansk minister afbryder 1. maj-tale

Indland

Ung kvinde løsladt i mørklagt terrorsag

Guldborgsund

Kampfly spottet over Falster: Her er forklaringen

Lokal nyt

Meget har ændret sig: Dette er nyt på Dølle

Erhverv

Scandlines skifter ud i direktionen: Her er de nye navne

Guldborgsund

Fagforeninger på 1. maj: Vi drukner i vores egen succes