Annonce
Udland

Mafiaen mistede kokain-last ved Costa Concordias forlis

Det samme skib, der gjorde Italien til grin, gav også os et tab, siger mafiaboss om Costa Concordia.

Det italienske krydstogtskib Costa Concordia havde en stor last af kokain med på sin sidste rejse, der sluttede med at skibet forliste.

32 mennesker mistede livet, da skibet gik på grund, kaptajnen har fået en lang fængselsstraf, og nu viser det sig, at katastrofen også ramte et af Italiens mafiasyndikater.

Det er politiets efterforskere kommet frem til efter at have aflyttet samtaler mellem medlemmer af mafiagruppen Ndrangheta.

- Det samme skib, der gjorde os (Italien, red.) til grin i hele verden, gav også os et tab, citeres mafiabossen Michele Rossi for at have sagt til en underordnet.

Kokainen er ikke blevet fundet på krydstogtskibet, der er blevet bugseret til ophugning i Genova, skriver den italienske avis La Repubblica.

Ifølge kilder skal mafiaorganisationen fra Calabrien også have fragtet narkotika på skibe fra rederierne MSC og Norwegian Cruise Lines.

Ndrangheta anses for at være blandt verdens største kriminelle organisationer.

Sammen med mafia-grupperne Cosa Nostra og Camorra menes Ndrangheta ifølge FN's Kontor for Narkotika og Kriminalitet at have en årlig omsætning på 116 milliarder euro (over 865 milliarder kroner), hvilket er mere end det samlede årlige salg hos oliegiganten Eni - Italiens største selskab.

Politiets efterforsker siger til avisen, at kokainen på Costa Concordia formentlig var bragt om bord, uden at rederiet eller skibets officerer havde kendskab til det. Derimod mener politiet, at et eller flere besætningsmedlemmer var involveret.

For et par uger siden blev to menige besætningsmedlemmer på et krydstogtskib grebet med omkring 15 kilo kokain, da skibet lå til kaj i Buenos Aires i Argentina.

Kaptajnen på Costa Concordia, Francesco Schettino, blev i februar i år dømt til 16 års fængsel for uagtsomt manddrab. Han var en af de første til at forlade det kæntrede skib og komme i redningsbådene efter grundstødningen i januar 2012.

Annonce
Udland

Fire betjente er dræbt i skyderi i amerikansk forstad

Annonce
Annonce
Lolland

Efterlyser hundeejere: - Man kan virkelig gøre en forskel

112

Det lokale politi får nyt våben: Se det her

112

Hurtigt personale fik slukket brand

Indland

86.000 danskere er afhængige

Dølle

Dølle-formandens råd: Sådan undgår du kø-kaos

Guldborgsund

René fordobler overskuddet

Lolland-Falster

Refa-formand forarget: - Hvordan pokker kan de drive en virksomhed på den måde?

Lolland

50.000 træer og buske plantes: Ny skov indvies

Guldborgsund

Helt vildt: Lokal forestilling nomineret til landets største teaterpris

Sport

NFH-semifinalemodstander fundet

112

Snuppet med stor mængde narko: Skjult i hemmelige rum i bilen

Politik

Dansk minister afbryder 1. maj-tale

Lolland

Vil afværge lokal katastrofe: - Der er et kæmpe arbejde foran os

Indland

Ung kvinde løsladt i mørklagt terrorsag

Guldborgsund

Fagforeninger på 1. maj: Vi drukner i vores egen succes

Annonce
Annonce
Politik

Lollik bliver spidskandidat

Lolland

Utæt pakning stopper færge

Sport

Langt fra dansk rampelys har Mike fra Maribo høstet store trofæer

Guldborgsund

Kampfly spottet over Falster: Her er forklaringen

Dølle

Politiet opfordrer før Dølle: - Lad være med det

Erhverv

Scandlines skifter ud i direktionen: Her er de nye navne

Sport

Overrasket Kielstrup efter drama:  - For fanden da. Vi er i semifinalen