Annonce
Udland

Maldivernes regering anerkender sejr til oppositionen

Et foreløbigt tal fra valgkommissionen i Maldiverne viser, at oppositionens kandidat, Ibrahim Mohamed Solih, overraskende vinder præsidentvalget. Foto: Eranga Jayawardena/Ritzau Scanpix

Et foreløbigt valgresultat viser klar sejr til oppositionens kandidat, Ibrahim Mohamed Solih.

Maldivernes regering anerkender, at oppositionen har vundet præsidentvalget i østaten, skriver AP.

Et foreløbigt tal fra valgkommissionen viser, at oppositionens kandidat, Ibrahim Mohamed Solih, vinder valget med 134.616 stemmer mod 96.132 stemmer til den siddende præsident, Yameen Abdul Gayoom.

Yameen har også selv erkendt sit nederlag.

- Jeg ved, at jeg er nødt til at træde tilbage nu, siger han til det statslige tv.

Ifølge valgkommissionen var der en valgdeltagelse på 89,2 procent.

Der var adskillige rapporter om valgsvindel på valgdagen.

Solihs sejr er en overraskelse, da de fleste havde ventet omfattende valgsvindel til fordel for Yameen, som siden valget i 2013 har slået ned på næsten al opposition med fængslinger.

Solihs tilhænger fejrer sejren til oppositionen i gaderne, hvor mange omfavner hinanden i glæde og vinker med maldiviske flag.

Den 56-årige Solih er en demokratisk aktivist, som i årtier har kæmpet mod det autokratiske styre.

Han er tidligere flertalsleder i parlamentet. Han blev præsidentkandidat, da flere mere populære kandidater blev fængslet eller tvunget i eksil af Yameens regering.

Republikken Maldiverne i Det Indiske Ocean, der er bedst kendt som et luksuriøst feriemål med paradisiske øer og smukke feriehoteller, har en overvejende muslimsk befolkning.

Øgruppen er stærkt præget af tiltagende rivalisering mellem Indien og Kina, hvor inderne har været de traditionelle partnere.

Men Kina er gået stærkt ind og støtter Yameens projekter med ny infrastruktur, hvilket har øget Vestens bekymring over Kinas voksende indflydelse og magtudøvelse.

Over en kvart million mennesker kunne stemme i omkring 400 valglokaler ved søndagens valg, hvor den 59-årige Yameen håbede at få forlænget sin regeringsperiode med yderligere fem år.

I 2015 blev Maldivernes tidligere præsident, Mohamed Nasheed, idømt 13 års fængsel for terroranklager, som organisationen Amnesty International betegner som politisk motiverede.

Året efter fik han lov at rejse til Storbritannien for at modtage lægebehandling, og han har nu fået asyl i landet.

Det var Nasheed, der under klimatopmødet i København i 2009 formåede at sætte det lavtliggende Maldiverne øverst på klimadagsordenen.

  • APTOPIX Maldives Elections
    Et foreløbigt tal fra valgkommissionen i Maldiverne viser, at oppositionens kandidat, Ibrahim Mohamed Solih, overraskende vinder præsidentvalget. Foto: Eranga Jayawardena/Ritzau Scanpix
Annonce
Annonce
Annonce
Guldborgsund

Millionfremgang hos lokal brugs

Dølle

Kæmpe p-kaos på Dølle: - Har aldrig oplevet noget lignende

Dølle

Lørdag på Dølle: Fra Keld og Hilda til Daze

Dølle

Masser af mennesker og traktortræk

Guldborgsund

Præst til rørt familie: - Han kan stadig være jeres forbillede

Dølle

Politiets status: Masseslagsmål og trusler på Dølle

Dølle

Bikerpiger og "bøndernes dødsdruk": Se billederne fra årets Damefrokost

Dølle

Siden 1980: Preben har aldrig misset et eneste Dølle

Dølle

Timelang kø: Nu har Dølle truffet en beslutning

Dølle

Ørkenens døtre og Mario Sisters glæder sig: - Vi har varmet lidt op hjemmefra

Sport

Claus Jensen rørt efter sejr: - Spillerne fortjener det så meget

Dølle

Nu er den væk: Hvad betyder det for Dølle?

Dølle

Nu ryster Dølle igen: 1600 damer går fest-amok!

Dølle

Den nye Dølle-pølse: Hvad siger markedsgæsterne?

Dølle

Musikken sætter gang i festen: - Vi kommer fra Døllefjelde-Musse ...

Annonce
Annonce
Dølle

Ødelæggende vejr skaber problemer: Dølle kæmper for farbart marked

Guldborgsund

Mark O. Madsen overrasker: Går ind i politik

Lokal nyt

Regionsråds-politiker bryder med sit parti

112

Brandvæsnet blev tilkaldt, men vendte hurtigt om

Sport

Kunne ikke se sig selv fortsætte: Stopper efter træneruro

Indland

Rusland advarer Danmark: Det vil blive gengældt

Sport

Reddet fra konkurs - klar til kamp mod Nykøbing