Malmøs socialdemokratiske borgmester, Ilmar Reepalu, forlader sin post 1. juli i år.
Det skriver han selv i avisen Sydsvenskan.
Ilmar Reepalu tiltrådte i 1994, og han har dermed været Malmøs stærke - og indimellem også omstridte - mand i næsten to årtier.
Reepalu afviser, at han er træt af politik eller de hårde debatter. Og han har heller ikke tænkt sig at stoppe som politiker.
Men arbejdsbyrden har i mange år været tung, og Malmø-borgmesteren har derfor besluttet at trappe ned, så han blandt andet kan få mere tid til sine børnebørn.
Ilmar Reepalu, som er født i 1943, bliver som gruppeleder i Svenske Kommuner og Landsting (SKL), og han bliver også siddende i Malmøs byråd og i regionale udvalg.
- På den måde vil jeg komme ned på en 40 timers arbejdsuge, siger han til TT.
Ilmar Reepalus efterfølger ventes at blive udpeget på et møde den 22. marts. Han forventer dog ikke, at hans afgang vil udløse en magtkamp.
- Der er flere personer at vælge imellem, men vi plejer at kunne ræsonnere os frem til hvem, der er bedst egnet, siger Ilmar Reepalu.
Når han ser tilbage på sine mange år som borgmester, er han mest stolt af den forvandling, som Malmø har gennemgået.
- Vi fik flertallet i en situation, som måske var den værste, man kunne tænke sig. Der var 22 procent arbejdsløshed, et stort underskud på budgettet og en total mangel på idéer om, hvad man skulle gøre, forklarer Ilmar Reepalu.
- Vi indbød de andre politikere, erhvervslivet, fagforeninger og Malmø-borgere til at danne en fælles vision, og det skabte en utrolig kraft, konstaterer den afgående borgmester.
Han ærgrer sig mest over den fortsat høje ungdomsarbejdsløshed i byen samt den storm af kritik og beskyldninger om antisemitisme, som han har været udsat for.
- For mig er det så forfærdeligt mærkeligt at blive beskyldt for antisemitisme. Det er blandt de mest modbydelige ting, man kan blive beskyldt for, siger Reepalu.
/ritzau/TT