Helligdom for Sufi-sekten i Pakistan er terrorbombet, og der er op mod 41 dræbte, siger politiet.
Mindst 30 mennesker er dræbt ved et terrorangreb på en helligdom for den religiøse sekt sufi i Pakistan, oplyser redningstjenesten til nyhedsbueruaet Reuters
Nyhedsbureauet AFP citerer politiet for at sige, at der er 41 dræbte ved angrebet, som fandt sted nær Pakistans østlige by Dera Ghazi Khan.
Der var to eksplosioner ved helligdommen.
- Eksplosionerne lød lige efter hinanden, siger en politiofficer i byen.
Terrornetværket al-Qaeda afskyr sufi-sekten, som praktiserer en uortodoks, moderat og mere sanselig udgave af islam. Den religiøse gruppe har gentagne gange været angrebet af al-Qaeda i Pakistan.
/ritzau/Reuters