Bosnisk-serbiske soldaters massakre på 8000 drenge og mænd i juli 1995 mindes med en højtidelig ceremoni.
20 år efter at tusindvis af muslimer blev dræbt af bosnisk-serbiske soldater i Srebrenica, er byen i Bosnien-Hercegovina fortsat fastlåst i gensidige beskyldninger og beklagelser, der hvert år kulminerer i begyndelsen af juli.
- Her slutter året 11. juli og et nyt begynder dagen efter. Vores liv drejer rundt om den forbandede juli måned, siger den lokale, serbiske, ortodokse præst Aleksandar Mladjenovic forud for den højtidelige markering af 20-året for grusomhederne.
I anledning af 20-året for massakren, der betegnes som den værste krigsforbrydelse siden Anden Verdenskrig, ventes 10.000 deltagere til Srebrenica.
Den religiøse del af ceremonien omfatter også en genbegravelse af 136 identificerede ofre.
Srebrenicas borgmester, Camil Durakovic, er vært for højtideligheden med mange højtstående gæster, heriblandt EU-udenrigschef Federica Mogherini, den britiske prinsesse Anne og præsidenterne fra Slovenien, Kroatien og Makedonien.
Serbiens regering har besluttet, at premierminister Aleksandar Vucic, skal repræsentere landet ved weekendens ceremoni i Srebrenica. Det blev vurderet som en åbning i det spændte forhold.
Selv om massakren fandt sted for to årtier siden, har de bosniske serbere og serbiske ledere vedholdende afvist at beskrive massakren som et folkedrab, som to internationale domstole har gjort det.
Danmarks ambassadør i Serbien og Bosnien-Hercegovina, Michael Borg-Hansen, som skal repræsentere den danske regering i Srebrenica, siger, at diskussionen om folkedrab er yderst følsom, og at serberne ikke vil have det prædikat hængende på sig.
Krigen i Bosnien, der efter Jugoslaviens kollaps i 1991 hærgede i årene 1992 til 1995 mellem kroater, muslimer og serbere, kostede omkring 100.000 mennesker livet.